Vestvoldens lejre og kaserner var en udbygning af Københavns kasernekapacitet.
Der fandtes allerede inden anlæggelsen af befæstningen et stort antal kaserner indenfor Københavns Volde. Udover kasernerne fandtes også en del faglige institutioner.
Der blev bygget nogle lejre og en enkelt kaserne i forbindelse med mandskabets underbringelse på Vestfronten i perioden fra 1886-1918.
Ejbylejren
Ejbylejren
Lejren var den første af lejrene der opførtes for at huse Vestvoldens besætninger. Den blev placeret øst for voldgaden ved punkt XIV.
Allerede året efter opførelsen i 1891 måtte den udvides for at imødekomme underbringelsesbehovet. I begyndelsen var alt personel udkommanderet til Vestvolden placeret her, med den kunne ikke klare behovet efterhånden som flere og flere soldater skulle opholde sig i området længere tid. Den var dog i hele Vestvoldens levetid den største lejr. Lejrens kapacitet blev igen udvidet i forbindelse med sikringsstyrkens mobilisering.
Paradislejren
Paradislejren
Den første Avedørelejr, kaldet Paradislejren, blev bygget i august 1896 på en mark ved Paradisgården, der lå mellem Vestvolden og dér, hvor Avedøre Stationsby ligger i dag. Lejren husede de 120 mand, der var udstationeret til Avedøreafsnittet.
Paradislejren var i første omgang kun tænkt som midlertidig, og derfor kun en teltlejr. Teltene blev rejst på den bare mark, og der var ikke mange midler til anlæg. Når det regnede forvandledes lejren derfor til en gigantisk mudderpøl. Belysningen bestod af gamle petroleumslamper, som gik ud i blæsevejr, og derved henlagde Paradis i mudder og mørke. Det lykkedes dog med små midler og stor indsats, ikke mindst fra lejrens første chef, kaptajn Cranil, at etablere først køkken- og siden samlingsbarak, samt grusveje og beplantning. (se lejrens historie)
Husum Kaserne
Husum kaserne
Bygningen er bygget som fattiggård 1884/85. Den blev overtaget af Rødovre Kommune fra Brønshøj sogn i 1901. Fra 1901 lejede krigsministeriet bygningen for 5 år ad gangen. Husumlejren havde mere karakter af Kaserne end lejr. Den var oprettet i Rødovre kommunes gamle fattiggård og lå bag voldlinie XVII og XVIII.
Bygningen var en ældre etageejendom og på ingen måde prangende, men beliggenheden lige bag volden perfekt. Den erstattede en nærliggende teltlejr i umiddelbar nærhed. Som de øvrige lejre var den fuldt belagt under sikringsstyrken.
I forsvarsforliget 1909 satsede man mere på en mobil hær baseret på infanterienheder og der opstod behov for øvelsespladser. Da byen ikke længere kunne rumme hverken soldater eller øvelsespladser afsattes midler til både opførelse af lejre (kaserner) og øvelsespladser udenfor byen. “…at de i København garnisonerede Infanteriafdelinger skulle flyttes til Øvelsesområder uden for Byen”
Avedørelejren
Avedørelejren
I 1911 begyndte opførelsen af Lejren ved Avedøre, senere blot benævnt Avedørelejren. Den blev opført en lille kilometer nord-øst for Paradislejren. Der var dog her tale om en permanent kaserne med murstensbygninger og alle sanitære foranstaltninger.
I forbindelse med opførelsen blev der anlagt et jernbanespor til lejren fra batteritogets spor for at transportere byggematerialer.
Hver af de fire belægningsbygninger kunne rumme 112 menige og otte befalingsmænd, ca. 480 mand ialt. Under sikringsstyrketiden var lejren fuldt belagt.
Avedørelejren ophørte først som kaserne i 2003.
Glostruplejren
Glostruplejren
Glostruplejren blev bygget og ibrugtaget i 1916 da sikringsstyrken stadig manglede plads. Den blev anlagt umiddelbart bag Vibe Batteri på voldlinie IX-X umiddelbart syd for banen. I begyndelsen bestod den af telte, men der blev efterfølgende bygget 7 barakker der blev anvendt af officerer og underofficerer.
Der findes stadig fundamentrester af Glostruplejren udfor Vibe Batteris venstre fløj.
Der findes flere steder rester af Vestvoldens lejre og kaserner.