Vestvoldens kaponierer

Vestvoldens kaponierer på Vestvolden var noget nyt i dansk fæstningsbyggeri. Systemet blev kaldt den danske front eller den Sommerfeldske front.
Det revolutionerende ved Den Sommerfeldtske Front var, at den alvorlige beskydning af fjenden først ville indtræffe, når han begyndte  at forcere kanalen og dermed var svagest og mest sårbar.

Kaponierne

I hele voldens forløb lå kaponierer (fra fransk caponíere=kapun-bur) med 1000 alens (600 meter) afstand  i vandkanten på voldens østlige side. Man kunne fra kaponieren ikke se eller skyde frem mod fjenden, men derimod langs kanalen ned imod den tildækkede  bagside af den næste kaponiere. (Flankerende beskydning)

Tegning kaponiere

Der fandtes både enkeltkaponierer  (en skudretning) og dobbeltkaponierer der  skulle skyde i begge retninger. Den dobbelte spejler enkeltkaponieren omkring sin midterakse. Enkeltkaponiererne var bestykket med 1 hurtigtskydende 75 mm.kanon, 2 stk. 8 mm. mitrailleuser og 2 stk. 8 mm. rekylgeværer. Dobbeltkaponieren havde dobbelt bestykning og det dobbelte antal mandskab.

Dobbeltkaponiere

Enkeltkaponiere

Begge typer var flankeringsbunkere. Enkeltkaponieren havde en skudretning langs voldgraven og dobbeltkaponieren begge retninger. PÅ grund af deres forsænkede placering i voldgraven kunne de ikke skyde i andre retninger. 600 meter længere fremme lå den næste kaponiere. Den havde et tykt jorddække samt sprængkappe, således at ilden fra den foregående kaponiere ikke beskadigede den. Enkeltkaponieren var på 67 m2 fordelt som vist på grundplanen.

Grundplan

Kaponiere-bygningen

Kaponieren er støbt af beton med jernarmering. Frontmuren er ca. 1,5 meter tyk ved skytsåbningerne. Loftet var på de fleste 3 meter tykt, med et tykt jorddække over. Kaponiererne i punkterne II og VII har dog fået en 10 centimeter tyk stålplade og kun 1,5-2 meter lofttykkelse for ikke at danne profil over voldens ildlinie og dermed udgøre sigtepunkter for det fjendtlige artilleri. Rundt om bygningen ses de store anslagssten. De skulle få evt. granater til at eksplodere inden granaten nåede ind under fundamentet.Skytsåbningerne ligger 1 over vandspejlet og midterste skytsåbning udfor gravens midterlinie. Kaponieren i punkt IV havde skudretning mod syd. Den var bevæbnet med en 75 mm. hurtigskydende stålkanon, to stk. 8 mm. mitrailleuser og to 8 mm. rekylgeværer. I facaden ses de tre skytsåbninger, vindue til opholdsrummet samt vinduet til befalingsmandens kvarter længst inde mod selve volden.

Kaponiere udvendigt

Kaponiere indvendig

Generatorrum

Generator

Befalingsmandens kvarter blev i 1913 ombygget til maskinrum. Her stod en dynamo der, trukket af en Penta_
motor, forsynede både kaponierens og gerværkaponierens projektører med strøm.

Projektører

Over en af kaponierens åbninger ind mod voldsiden sidder en stålskinne. Heri blev monteret en projektør til natbelysning af graven, således at den kunne trækkes ind bag kaponierens stålskodder når den ikke var i brug. Den hang så i loftet i retiraden.

Prøveskydningen 1902

I 1902 foretog man en del forsøgsskydninger fra nogle af befæstningens anlæg, herunder fra vestvoldens kaponiere II. Det overbevisende resultat ses herunder:

Prøveskydning

Op mod 1914 foretoges en revurdering af Vestvolden. Man konstaterede at der var en blind vinkel bag de store kaponierer  ved batardeau’et, den såkaldte orillion.  Der opførtes derfor en geværkaponiere der skulle dække denne blinde vinkel.
Geværkaponieren var bevæbnet med 2 rekylgeværer og en projektør. For at sikre kommunikationen mellem kaponieren og geværkaponieren var der nedgravet en telefonforbindelse i ca. 1½ meters dybde mellem de to anlæg.
I forbindelse med udgravning til Ringstedbanen, kom dette kabel for første gang top til overfladen. Det bestod af 2 ledere, svøbt i tjærelærred og omviklet med bly. Kablet var helt intakt efter 100 år i jorden.

Grundplan geværkaponiere

Geværkaponiere

Skytsrum

Dobbelt geværkaponiere

For at lukke volden ved punkt 0 og Køge Bugt, opførtes en dobbelt geværkaponiere .
Den skulle beskyde både graven og kysten mod Køge Bugt med rekylgeværer.
Dette er Vestvoldens eneste af den type.