Vestfronten opførtes i årene 1888 til 1892. Det var en 14,3 kilometer lang enceinte fra Avedøre ved Køge Bugt til Husum ved Utterslev Mose.
Byggeri på Vestvolden
Den bestod af i hovedtrækkene af en våd grav foran et voldanlæg. Materialet til volden kom fra opgravning af voldgraven. Voldgraven forsynedes med vand fra Utterslev Mose og et antal batardeauer (dæmninger med overløb) sikrede en stabil vandstand. kanalen var 16 meter bred og 2,5 meter dyb.
På midten var en yderligere uddybning (cunetten) på 1 meter, således at voldgraven på midten var 3,5 meter dyb. Voldgravens overskydende vand førtes via et underløb ved punkt 0 ud i Køge Bugt.
Tegning af kaponiere
Voldgrav og kaponierer
I selve voldgraven lå for hver 600 meter (1000 alen) en kaponiere (flankeringsbygning). Denne havde til opgave at beskyde en forcerende fjende flankerende, d.v.s. fra siden når han var mest sårbar – i vand til halsen.
På selve volden lå 10 permanente batterier. De var i voldens sydlige del 12 cm. kanoner og fra Glostrup afsnit til Husum 15 cm. Der var endvidere anlagt et stort antal armeringsbatterier. Det var kun jordværker med et enkelt eller to betonmagasiner. Først ved et truende angreb ville skytset blive bragt ud til disse batterier.
Bag volden lå voldgaden der tillod uset og til dels sikker transport og færdsel i hele Vestvoldens længde.
Batteritoget
Sammen med voldgaden løb voldbanen. Et jenbanespor af normal sporvidde der oprindelig var anlagt til materieltransport med bygning af volden. Den blev herefter indlemmet i forsvaret og der indkøbtes 6 jernbanevogne med 15 cm kanoner i Frankrig.
Opførelsen.
Vestvolden under opførelse
Bygningen af Vestvolden og dermed Vestfronten var en kraftpræstation i sig selv. For hver af voldens 14.361 meter, skulle ca. 225 kubikmeter jord flyttes med håndkraft, skovle, trillebøre og tipvogne. Det svarer til i alt 3,15 millioner kubikmeter jord. Til transport blev anvendt hånddrevne tipvogne og til transport af større mængder gods langs volden blev anlagt midlertidige jernbanespor. De sidste skulle dog blive mere permanente end planlagt.
Civile arbejdere
Hovedparten at de cirka 2.000 arbejdere, der fra 1888 til 1892 opførte Vestvolden, var unge under 30 år, nygifte og uden forpligtelser. De fleste arbejdere kom rejsende hertil og indlogerede i byerne omkring Vestvolden. En tredjedel af arbejderne var taget hertil fra Sverige. Arbejdet udførtes på daglejerbasis. Arbejdstiden varierede efter årstiderne og udgjorde 13 timers arbejdstid i sommerhalvåret og 11 timers arbejdstid i vinterhalvåret, begge med en 2 timers spisepause midt på dagen.
Løn og vilkår
Lønnen afhang af årstiden, og den svingede fra 73 øre om dagen i de værste vintermåneder til tre kroner om dagen. De tre kroner blev opnået efter en strejke i juli 1891. Lønnen var højest om sommeren hvor entreprenørerne måtte konkurrere om arbejdskraften. De autoritære formænd, der styrede arbejdet, tjente 6 kroner om dagen, ca. dobbelt så meget som arbejderne. Arbejderne havde en obligatorisk sygesikring, som kostede 25 øre om ugen. Det gav ret til sygedagpenge på 1 krone om dagen.
Leveomkostningerne var omkring 1,80 kroner om dagen, hvis arbejderne ikke gjorde noget for at reducere omkostningerne. Prisen for et måltid mad med to varme retter kostede 36 øre i marketenderierne, men var dog 11 øre billigere hos en lokal slagter. En halv liter øl kostede 8 øre, men arbejderne dannede indkøbsforeninger, så øllet kunne købes billigere hos lokale købmænd.
Efter et hektisk liv nedlægges vestfrontens voldanlæg som forsvarsværk i 1920 som en direkte konsekvens af forsvarsforliget i 1909.