Tunestillingen blev opført i erkendelse af at moderne artilleri var løbet fra befæstningen fra 1894. Hvis man ikke havde et fremskudt forsvar, ville København kunne beskydes med svært artilleri.
Fæstningerne var sårbare
Ødelagt pansertårn 1914
Fæstningernes århundrede var forbi. Beskydningen af specielt de Belgiske fæstninger havde vist, at de ingen hindrende værdi havde overfor det moderne svære belejringsskyts tysker førte med.
Den tungeste haubits, 42 cm. mørseren, havde en skudvidde på godt 14 km. Den brugte 1150 kg tunge projektiler, der indeholdt 265 kg. brisant sprængstof. Dette var der ingen kendt fæstningskonstruktion der kunne modstå.
Nyt artilleri
Fremkomsten af disse tunge artilleripjecer samt maskingeværet og brug af giftgas ændrede krigens karakter fundamentalt. 1. verdenskrig blev nærmest en forsøgskrig med 11 millioner døde.
Bevægelighed og skyttegrave
Skyttegrav
Tykke mure og befæstede stillinger blev erstattet med bevægelighed og camouflage. Der blev nu anvendt naturlige spærringer og gravede anlæg, suppleret med små faste stillinger.
Artilleri på store afstande, pigtrådsspærringer foran regulære skyttegrave flankeret af rekylgeværer viste sig effektive på Europas store slagmarker. Krigsførelse havde på 40 år helt skiftet karakter. Dette var medvirkende til et meget stort antal ofre, specielt i krigens første år.
Teknikken overhalede simpelthen de militære doktriner, og Tunestillingen blev befæstningens fremskudte forsvar.
Med Tunestillingen prøvede man at leve op til disse nye erfaringer. Men en radikal forsvarsminister og begrænsede økonomiske midler besværliggjorde dette. Indkaldelserne til sikringsstyrker medvirkede heller ikke til den stor forsvarsvilje.