Taarbæk Fort

Taarbæk Fort blev opført 1913 – 1916.

Det var et trekantfort med tør grav og med en underjordisk forbindelsesgang (poterne) til gravkaponieren i gravens yderside i den nordlige spids. Fortet var beregnet til ca. 250 mand.
For at lukke det i tiden så berømte “Hullet i Nordfronten”, anlagde man et fort et stykke inde i Dyrehaven, så det både kunne fungere som land- og kystfort, hvilket dog ikke blev særlig hensigtsmæssigt. Fortet skulle som søfort dække kysten nord for Taarbæk mod landgangsforsøg, men man kunne ikke se kysten på grund af klinten over kysten og villabebyggelsen langs kysten. Desuden skulle det assistere Middelgrundsfortet med at hindre fjendtlige skibe i at sejle ind til København, men havde ikke tilstrækkeligt udsyn over Sundet. For at råde bod på dette byggede man på fortdækket et ca. 33 m højt observations- og afstandsmålertårn.

Fortet

Bevæbning og opgave

Som landfort skulle Taarbæk Fort dække Eremitagesletten og området nord herfor, men da det lå gemt bag slettens højeste punkt hvor slottet lå, var hovedparten af fortets kampområde skjult.

Armeringen var for svag til et kystfort. Fortet havde kun fire stk. 29 cm støbejernshaubitsere M.1910, der havde en rækkevidde på 10.300 meter. Disse var placeret på fortdækkets nordøstlige del. Det var samme type haubits som kan ses på Charlottenlund Fort.

Haubitsbatteriet

Som landfort, havde fortet to 120 mm hurtigskydende stålkanoner M.1914, der havde en rækkevidde på8400 meter monteret i pansertårne. Oven på kasematbygningen lå endvidere en betonstøbt skyttegrav.
Til brug i denne samt til gravforsvar  34 stk. 8 mm. rekylgeværer M.1903, heraf 6 i tre pansertårne. (3×2) Til gravforsvaret var der yderligere tre 37 mm. revolverkanoner M.1880.

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsens håndskrevne notater 1915-18:

Håndtegnet skitse

Taarbæk Udkigbatteri (armeringsbatteri)

Da Tårbæk Fort på grund af bebyggelse havde svært ved at løse opgaven mod søsiden, anlagdes det lille Taarbæk Udkigsbatteri. Det var et armeringsbatteri der først skulle armereres og bemandes ved udsigt til krig.
Batteriet blev anlagt inderst ved Taarbæk havns nordre moleagt i Villa Udkigs have. Samtidig anvendte man udsigtstårnet til observation.
Batteriet skulle hindre landgang ved Taarbæk og samtidig løse luftværnsopgaver.

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:

Håndtegnet skitse

Det begravede fort

Taarbæk Fort blev efter nedlæggelsen helt tildækket af 300 000 tons jord og  henligger i dag bare som en græsklædt kupering i terrænet. Under jorddækket findes fortet intakt og der har i samarbejde med DR været folk derinde i 2013 i forbindelse med et TV-program. Desværre var ingen af dem specielt historisk orienterede.

Den anslåede rute

Det lykkedes dog at få mulighed for at bringe nogle billeder her på siden, som det efterfølgende er lykkedes at stedfæste i fortet.

Fortet er ufrivilligt udødeligjort, idet det i dag betegnes “at lide “Taarbækdøden” når gamle militære anlæg uden særlig  fornuftig årsag bare sløjfes, ødelægges eller tildækkes.

Tlldækningen kunne måske endda hænge sammen med den gamle P.  Munch beslutning, at anlæggende i Dyrehaven skulle tildækkes efter endt brug. Hvem ved………

Billeder fra fortet 2012

.