Stålhjelme

Stålhjelme, fransk Adrian hjelm

Fransk Adrian hjelm

Tyskerne var de første til at teste stålhjelme, men paradoksalt nok de sidste til at indføre den i felten. Franskmændene var først til at udruste deres frontlinetropper med stålhjelm. I marts 1915 fik de franske tropper udleveret en stålkalot, der var beregnet til at blive båret under deres uldkepi. Ved udgangen af året var denne stålkalot blevet erstattet af mere end 3 millioner stålhjelm M1915 type Adrian. Den franske hjelm, som er fremstillet af blødt stål, var udformet efter de hjelme, de franske  brandmænd bar på dette tidspunkt.

Italienerne, russere, belgiere og serbere indførte hurtigt herefter også Adrian hjelmen til deres væbnede styrker.

Designede selv sin hjelm

I 1915 lå ”Heeresgruppe Gaede”, opkaldt efter den kommanderende general, lå i stilling ved Vogeserne, nær den schweiziske grænse. General Gaede var foruroliget over det høje antal soldater med hovedlæsioner i sin relativt rolige sektor af fronten. I sin voksende frustration over det administrative bureaukrati og mangel på handling, fik han sin egen hjelm designet og omkring 1.500 stålhjelme leveret til sine frontsoldater. Gaede’s hjelm var meget tung – ca. 2,5 kilo. Hjelmen var ikke særlig succesfuld, men den havde en egenskab der senere blev brugt i den egentlige stålhjelm – Den var lavet i en chrom-nikkel stållegering, der viste sig at være meget stærk.

Stålhjelme, tysk M/1916

Tysk stålhjelm M/1916

Forsøg med “kulspanden”.

Efter omfattende forsøg med den optimale form besluttedes det, at den særprægede “kulspand” ydede den bedste form for beskyttelse af hoved og hals. Dette design havde sine rødder i en hjelm der var meget brugt i det 16. århundrede.
Begyndende i 1916, blev den tyske pikkelhue af læder (eller Ersatz med pap)  langsomt erstattet af den nye Stahlhelm M1916, der skulle give større beskyttelse af hovedet. Det lykkedes da også at nedbringe antallet af døde på grund af hovedlæsioner med 70%. Til gengæld steg antallet af overlevende med store ansigtsskader, hvilket var med til at vise krigens gru på hjemmefronten.

Stålhjelme, engelsk Brodie hjelm

Engelsk Brodie hjelm

Den engelske Brodie-hjelm

Englænderne fulgte snart efter med Brodie stålhjlme, der var opkaldt efter opfinderen. Det har sin oprindelse fra en meget populær hjelm fra middelalderen og var meget økonomisk at producere. Den blev lavet af mangan stål, og var designet til at yde beskyttelse mod shrapnels og granatsplinter fra granater der eksploderede i luften.
I juli 1916 var 1 million blevet leveret til Vestfronten.
Briterne brugte denne hjelm Indtil 1980’erne, og USA brugte ligeledes Brodie hjelmen fra 1917 til 1942.

Danmark indførte først stålhjelmen i 1923.