Søfronten var ikke til samme debat som landbefæstningen.
Traditionelt havde marinen gennem mange år gjort landet ære. De gamle søhelte levede endnu og marinen havde ikke gjort sig umulig i 1864.
Endvidere fandtes der en udpræget tro på at marinen kunne stoppe en angriber i vandkanten, ligesom den i samarbejde med kyst og søforter kunne hindre et bombardement af København fra søsiden.
Trekroner, struben 1920
Da kyst- og søforter var en nødvendighed for at understøtte marinen, gik det noget nemmere at få opført sømilitære anlæg, ikke mindst da de gamle søforter og kystbatterier enten var forældede eller lå for tæt på byen.
Samtidig var man helt opmærksom på at der hurtigt kunne komme et bombardement af København fra søsiden.
Prøvestenen, struben 1922
I 1916 bestod søfronten af 3 linier. Den inderste (1. linie) bestod af gamle umoderne batterier og forter, de ældste, Trekroner fra 1787 der halvfærdigt havde deltaget i kampene mod englænderne under slaget på rheden og Prøvesten hvis historie kan føres tilbage til 1713.
De øvrige anlæg i 1. linie var fra 1 halvdel af de 19. århundrede.
Søfrontens forter og batterier i mellemste (2 linie) var bygget i provisorietiden (1886-1894) medens den tredie og yderste var blevet bygget efter forsvarsforliget i 1909.
De sidstnævnte var moderne og helt på højde med den maritime trussel de kunne komme op imod.
De tre linier i søfronten:
1. (inderste) linie
Søfortet Trekroner
Søfortet Mellemfort
Søfortet Prøvestenen
Søbatteriet Lynetten
Kystbatteriet Strickers Batteri (der blev ombygget)
Kystbatteriet Kalkbrænderibatteri.
2. (mellemste) linie
Charlottenlund Batteri (Senere benævnt fort)
Middelgrundsfortet
Kastrup Batteri. (Senere benævnt fort)
Fløjbatterierne Avedøre og Hvidøre
3. (yderste) linie
Søfortet Flakfortet
Søfortet Dragør Fort
Kystbatteriet Kongelunds Batteri
Kystbatteriet Mosede Batteri
Kystfortet Tårbæk Fort (der også var landfort)
Kystbatterierne Barakke og Saltholm