Optakten til 1. verdenskrig var mordet på den Østrigske ærkehertug i Sarajevo 28. juni 1914.
Franz Ferdinand med familie
Ærkehertug Franz Ferdinand tog i juni 1914 med ærkehertuginden fra et møde med den tyske kejser Wilhelm 2. på sit landsted i Bøhmen til Sarajevo. Han skulle overvære afslutningen på de Kejserlige og kongelige (k.u.k.) korpsmanøvrer i Bosnien. Besøget blev gennemført efter anmodning fra den Østrig-Ungarnske (k.u.k.) statholder i Bosnien-Herzegovina.
Besøget skulle foregå den 28. juni, på årsdagen (ifølge den ortodokse kalender) for den serbiske nederlag til osmannerne i Slaget på Solsortesletten den 15. juni 1389. Dette var en dato med symbolsk betydning for mange serbere. Datoen for besøget var nu ikke tænkt som en provokation. Det lader til at tilfældigheder har spillet ind, da den østrigske tronfølger helt siden 1909 havde gennemført sådanne besøg ved tropperne. Et sådant besøg afsluttede typisk forårsmanøvrerne på dette tidspunkt.
Tidligere attentater.
Allerede tidligere havde der været attentater mod højtstående personer i Bosnien-Herzegovina. En student, Bogdan Žerajić, havde i 1910 planlagt et attentat mod kejser Franz Joseph, men havde opgivet planen på grund af monarkens høje alder. I stedet skød han samme år på den Østrig-Ungarske guvernør i Bosnien ved åbningen af en bosnisk-herzegovinske landdag. Han ramte ved siden af, hvorefter han begik selvmord.
Sarajevo 1914
Gavrilo Princip
Gavrilo Princip havde Žerajić som forbillede da han i foråret 1914 i Beograd besluttede, at han ville dræbe Franz Ferdinand efter at han i en Østrigsk avis havde læst om Franz Ferdinands kommende besøg.Inden Franz Ferdinands besøg i Bosnien var der kommet advarsler, men ingen af dem var så konkrete, at de fik ærkehertugen til at aflyse besøget. “Jeg lader mig ikke placere under en glasklokke” havde han udtalt ved en anden lejlighed. “Vi er altid i livsfare. Man må stole på Gud”. Da ingen regnede med nogen fare, blev sikkerhedsforanstalt-ningerne derefter. Tidsplanen og ruten blev offentliggjort uger i forvejen i aviserne, formentlig også for at lokke så mange jublende tilskuere til som muligt. Dette benyttede de tre attentatmænd, medlemmer af den nationalistiske organisation “Den Sorte Hånd, sig af.
Attentatet forsøgtes aflyst
Ledelsen af den sorte hånd frygtede alvorlige konsekvenser hvis attentatet lykkedes, hvorfor man forgæves fra Beograd havde søgt at aflyse attentatet kort tid forinden.
28. juni 1914 faldt skuddene der satte Europa i brand. Ikke på grund af attentatet i sig selv, men fordi spændingerne mellem stormagter og alliancepartnere i Europa var så kraftige at det før eller senere måtte gå galt. At det skulle ende med 11 millioner dræbte 4 år senere havde ingen fantasi til at forestille sig.
30 dramatiske dage
Krigen er begyndt
28. juli erklærede Østrig-Ungarn krig mod Serbien, hvorefter Tyskland erklærede Rusland krig den 1. august.
Allerede den 30. juli foreslog General Gørtz, i lyset af den eksplosive europæiske udvikling, at der indkaldtes til mandskab til kystartilleriet og ingeniørtropperne og at der påbegyndtes armeringsarbejder ved København. Regeringen ønskede dog at se tiden an, men da der sker en stadig forværring beslutter statsrådet dagen efter, dem 31. juli, at indkalde 1300 mand til kystartilleriet og 1400 mand til flåden. Man ville ikke påbegynde armeringsarbejderne så længe Tyskland ikke havde mobiliseret.
Tyskland mobiliserer
Lübeck 1914
Den 31. juli blev alle forbindelser til Tyskland afskåret nogle timer hvilket tages som tegn på mobilisering. At mobilisering er indledt bekræftes samme aften af den danske gesandt i Berlin. Samme dag havde kejseren erklæret Tyskland i mobiliseringstilstand, og den 1. august blev dette fulgt op med tysk mobilisering og Tysklands krigserklæring mod Rusland.