De frivillige private indsamlinger til forsvaret og befæstningen var en del af den ophedede fæstningsdebat.
Der var i årene 1882 til 1913 4 forskellige frivillige indsamlinger til forsvaret.
Alle gik de på at skaffe de penge til forsvaret, som politikerne ikke, eller kun nødig, ville bevilge.
Der blev indsamlet ret store midler.
Kvindeindsamlingen 1882 (8 stk. 15 cm. kanoner)
Den Frivillige selvbeskatning 1884 (Garderhøjfort og dele af Lyngby Fort)
Danske Kvinders Forsvarsindsamling (DKF) 1907 (bl.a. beklædning og ammunition til de frivillige skyttekorps)
Forsvarsindsamlingen 1913 (Taarbæk Fort samt undervandsbåden “2. April”)
De frivillige private indsamlinger til forsvaret havde flere funktioner.
Dels fik man indsamlet penge til at opføre dele af den befæstning man brændte for og dels tjente indsamlingerne som samlingspunkt for fæstningstilhængerne, både politisk og ideologisk.
Der var tegn på at der var sammenhæng mellem nogle af de frivillige indsamlinger. f.eks. Kvindeindsamlingen fra 1882 og Den Frivillige Selbeskatning 1884.
Det var ikke kun et problem at samle penge ind, men man skulle også sikre sig at regeringen ville modtage gaven. Det gik relativt nemt i forbindelse med Garderhøj Fort, grunden til Gammelmosegård Fort (Lyngby Fort) og “kvindekanonerne”
Forsvarsindsamlingen fra 1913 havde det lidt sværere med en radikal regering. De endte dog med at modtage indsamlingen.
Den Frivilige selvbeskatning havde størst succes omend de landede langt fra målet. De indsamlede 1,7 mill. kroner, der dog var langt fra de målet på 17 mill. kroner over 10 år. Årsagen skal nok søges i at Estrup påbegyndte bygningen af befæstningen ganske få år efter indsamlingens begyndelse.