Peter Rochegune Munch, eller blot P. Munch, 1870-1948, var forsvars- og udenrigsminister.
P. Munch
P. Munch var født i Redsted på Mors.Han var søn af gårdejer Chresten Møller Munch og hustru, Johanne Mathilde, f. Vilhelmsen. Han var uddannet som cand. mag. i historieog blev dr.phil i 1900 på grundlag af afhandlingen »Købstadstyrelsen i Danmark 1619—1848«.
Han var medlem af Folketinget for Radikale Venstre fra 25. maj 1909 til 1945, valgt på Langeland. Som forsvarsminister og senere som udenrigsminister var Peter Munch en af hovedkræfterne bag den danske neutralitetspolitik i tiden fra 1. verdenskrig og frem til den tyske besættelse af Danmark.
P. Munch var som helt ung tilhænger af Højre, men blev i sin studietid stærkt tiltrukket af Viggo Hørups radikale synspunkter.
Efter et års ophold i Paris, hvor han blev inspireret af de franske socialradikale synspunkter, grundlagde han i 1903 tidsskriftet “Det nye århundrede”. Her formulerede han sine synspunkter på moderne åndsliv og på Danmarks forsvar.
Det Radikale Venstre
Peter Rochegune Munch deltog i stiftelsen af det københavnske Radikale Venstre. Han blev i 1909 valgt til Folketinget for Langelands-Kredsen og opnåede genvalg indtil valget i 1945 Allerede i perioden oktober 1909—juli 1910 var han som 39-årig indenrigsminister og fra juni 1913—marts 1920 forsvarsminister i Zahle’s ministerier. Hans første ministerembede blev dog kortvarigt.
Antimilitarisme
I 1909 havde han under folketingsdebatten om Forsvarets fremtidige ordning hævdet, at udbruddet af en krig i Europa var usandsynlig under datidens høje kulturelle udvikling. Det derfor ikke var værd at ofre store summer på militære formål.
Alligevel viste han som forsvarsminister stor velvillighed overfor værnene, både til finansieringen af sikringsstyrken og udvidelsen af Københavns Befæstning.
Efter udbruddet af 1. verdenskrig fik Danmark den 5. august 1914 en tysk forespørgsel om mineudlægning i Storebælt. Munch var af den opfattelse, at mineudlægnngen måtte foretages af Danmark for at fastholde vores neutralitet. Efter et dramatisk forhandlingsforløb blev mneudlægningen besluttet med kraftig støtte fra kongen, Christian 10.
Munch som pacifist
Efter krigens afslutning blev Munch i 1919 medlem af den danske Rigsdags delegation ved fredskongressen i Paris, og var fra stiftelsen i 1920 til 1938 en af Danmarks delegerede ved Folkenes Forbunds Kongres i Geneve. Efter Påskekrisen i 1920 måtte Munch forlade sin ministerpost, og først i 1929 blev han igen regeringsmedlem, i ministeriet Thorvald Stauning II. Han var året før blevet formand for Det radikale venstre, og blev som konsekvens af det følgende årtis samarbejde med socialdemokratiet udenrigsminister i de skiftende Stauning-regeringer.
Munch og tiden før 2. verdenskrig
Op gennem 30’erne blev den politiske situation mere truende på grund af borgerkrigen i Spanien og Italiens erobring af Abessinien og Albanien.
På trods af Hitler-Tysklands voldsomme oprustning med annektering af Østrig, Sudeterland m.m. forhindrede Munch ethvert forsøg på at udbygge dansk forsvar.
Munch var hovedarkitekten bag den danske neutralitetspolitik, som kulminerede med underskrivelsen af den dansk-tyske ikke-angrebspagt 23. maj 1939. Denne brød sammen ved besættelsen af Danmark 9. april 1940.
Munch tilbød at trække sig som udenrigsminister samme dag, men forlod først posten endeligt da Erik Scavenius overtog den 3 måneder senere.