Paradislejren og Avedørelejren

Paradislejren og Avedørelejren ligger begge i Avedøre med tilknytning til Vestvolden

Paradislejren

Paradislejren

Paradislejren etableredes første gang i august 1896 på Paradisgårdens mark pr. Glostrup.

Den blev brugt af 12. fæstningskompagni der var oprettet april samme år.
Lejren blev oprettet for at spare soldaterne en daglig march på 1 mil (ca. 7 km.) mellem Ejbylejren, hvor de var indkvarteret og øvelsespladsen.

Lejren fik navnet Avedørelejren.  Den bestod kun af telte og var kun beregnet som sommerlejr, da mandskabet var underbragt i telte.
Da formålet med at flytte til øvelsespladsen var så åbenlyst, besluttedes det at etablere lejren hvert år.
Dengang, som nu, var arealet lejren lå på meget sumpet, og specielt om efteråret var dette udtalt.

Der blev lidt efter lidt, som økonomien var til, opstillet barakker (1899-1900) og lavet veje (1897). Disse bestod primært at kalk fra udgravningen af voldanlægget med lidt grus ovenpå.
Der ses i dag et lag af makadam flere steder. Makadam er et biprodukt af slagge, der stammer fra jernsmeltning. Det brugtes en del til veje på den tid.

Den gamle sommerlejr ved voldgaden fik nu navnet “Den Sydlige Enceintelejr”. Et underligt navn, da en nordlig lejr aldrig har eksistereret. Navnet slog heller ikke an blandt fæstningsartilleristerne, der slet og ret kaldte lejren for Paradislejren med henvisning til den nærliggende gård.
Navnet Paradislejren vandt hævd, og har været brugt til i dag. Lejren har aldrig officielt fået navnet.
Myten om at den fik navnet for at tilsløre årtidernes mudderpøle er spåledes kun – en myte.

I forbindelse med rømningen  af Vestenceinten overdragedes lejren i 1921 til Københavns Kommune.
Den blev efterfølgende  anvendt som husvildeboliger og senere som sommerlejr for socialt dårligt stillede børn.

Der er en del fundamentrester tilbage. Vedligeholdelsen er dog mindre end minimal, hvorfor disse billeder er noget af det tydeligste (2015).

Avedørelejren

Da den nuværende Avedørelejr stor færdig i 1913 med murede bygninger og faste anlæg kunne man ikke finde på et navn til den nye lejr. Den kom så til at hedde det mundrette “12. Fæstningsompagnis Lejr – Avedørelejren”. Avedørekasernen havde nok været mere dækkende da det jo var det den var.

Presse om opførelsen:

Avedørelejren var et resultat af forsvarsforliget i 1909. Den er bygget i samme omgang som Høveltelejren,
Sandholmlejren og Værløselejren.

Paradislejren og Avedørelejren var vidt forskellige. Medens paradislejren bød på muder og telte,  var der i Avedørelejren plads til 4 kompagnier i de fire to-etagers murede bygninger, der hver især lå i en hesteskoform omkring en kasernegård. I hesteskoens åbne ende lå kompagnikontorerne.
Endvidere var der excercerhus, værksteder, messe, forplejning, baderum, magasiner, artillerimagasiner og en central alarmplads.

Hver af de fire belægningsbygninger kunne rumme 112 menige og otte befalingsmænd, ca. 480 mand ialt. Under sikringsstyrketiden var lejren fuldt belagt.

Avedørelejren har gennem årene haft mange brugere.
Fæstningsartilleriet, Den tyske værnemagt, luftværnsartilleriet, staben for raketbataljonen (NIKE og HAWK) , Materielkommandoens Sergentskole og Forsvarets Materiel- og Færdselsskole.

I begyndelsen af 2000-tallet forlod forsvaret kasernen, og Hvidovre kommune købte den.
Nogle år senere genopstod den som nyrestauret boligområde. Nye og de gamle bygninger, opført i samme stil og med stor respekt for områdets historie.