Nordfronten kunne på grund af terrænforskelle ikke spærres af en samlet enceinte som for vestfrontens vedkommende. I stedet byggedes en indre linie af batterier og en ydre linie af forter.
Den opdeltes i fire afsnit: Ordrup, Fortun, Lyngby og Tinghøj.
Tegning af oversvømmelsen
Nordfronten lå bag et større oversvømmelses-anlæg der kunne aktiveres efter behov.
Oversvømmelsesanlæggene var opdelt i en nordre og en søndre oversvømmelse adskilt ved Jægersborg Stemmeværk, tæt ved Jægersborg kaserne.
Batteri-linien
Denne bestod af de to store batterier Tinghøj og Vangede. Herimellem lå det noget mindre Buddinge Batteri. Herudover var der de to små batterier, Gentofte Batteri øst for nordspidsen af Gentofte Sø og Bernstorff Batteri vest for Bernstorff Slotspark tæt ved Nordbanen. Begge lå bag Søndre Oversvømmelse. Endelig var der de to flankerings anlæg Vestre og Østre Ordrup Krat Batteri i nordkanten af Ordrup Krat, Vestre Batteri sydøst for Røde Port og Østre Batteri syd for Fuglsangsø.
Fort-linien
Tegning Bagsværd Fort
Forterne bestod af Gladsaxe Fort vest for Gladsaxe, Bagsværd Fort syd for Christianslyst, Garderhøjfort nordvest for Jægersborg, Lyngby Fort lidt syd for Lyngby, Fortun Fort umiddelbart vest for Dyrehaven ca. 800 meter nord for Fortunen og endelig det noget mere tilbagetrukne Christianholms Batteri (fort) der var indbygget i Christian-holmslinien. Sidstnævnte kunne med rette siges at være en del af batteri-linien. De ældste af forterne Garderhøj og Lyngby, betegnedes med deres svære skyts enhedsforter, medens de nyere og mindre kaldtes nærkampforter.
I fortlinien lå også et værk bygget som øvelse af Ingeniørtropperne, Præsteslette-batteriet.
Det var placeret på Præstesletten i Dyrehaven. Dette batteri var dog af meget lille betydning.
Præsteslette-skansen var et jordværk opført til 300 mand, og var sammen med to små batterier de første forsøg på at lukke “hullet i Nordfronten”.
Samtlige forter, batterier og oversvømmelsesanlæg stod færdige i 1894.
“Hullet i Nordfronten”
Karrikatur “Hullet i Nordfronten”
Mellem fortrækken og Øresund manglede et større anlæg, hvilket blev omtalt som det det nok så berømte “hullet i Nordfronten”. Dette “hul” blev forsøgt lukket i 1914 med det ikke særligt gennemtænkte land- og kystfort, Taarbæk Fort.
Batteri-liniens opgave
Batteriliniens (Tinghøj, Buddinge og Vangede) opgave var at beskyde terrænet ud til forterne samt at deltage i fjernkampen foran disse. Fortrækkens opgave var at beskyde alt foranliggende terræn samt terrænet mellem forterne. De skulle endvidere støtte eventuelt anlagte feltbefæstningsanlæg foran og imellem værkerne. Gentofte og Bernstorff batterier skulle bestryge den foranliggende del af Søndre Oversvømmelse, overgangene samt terrænet vest for oversvømmelsen. Vestre og Østre Ordrup Krat Batterier skulle flankere størstedelen af Nordre Oversvømmelse.
Tegning Christiansholmlinien
Christianholms Batteri og Christianholmslinien skulle hinde en fremtrængen over terrænet ved Klampenborg, som ved Nordre Oversvømmelses bassiner indsnævredes til to smalle passage, jernbanedæmningen og Strandvejen. Samtidig skulle batteriet beskyde størstedelen af Nordre oversvømmelse, den sydlige del af Dyrehaven samt være støtte for de tropper der skulle afvise landgangsforsøg mod den åbne voldlinie.
Mellem forter og batterier anlagdes nogle feltbefæstede stillinger bestående af skyttegrave med foranliggende pigtrådsspærringer .
Dyrehavestillingen
Kort over befæstningen af Dyrehaven
Dyrehavestillingen strakte sig fra Fortun Fort over præstesletten og Taarbæk Fort til Øresund. Det var en omfattende feltbefæstning med skyttegrave, kommandoposter, batterier samt betonstøbte beredskabsrum og kaponierer som flankeringsstillinger.
Der hørte 8 beredskabsrum til hver 100 mand til stillingen og 5 dobbelte kaponierer. Sidsnævnte var placeret med 2 i fortunens indelukke og 3 mellem indelukket og Taarbæk Fort.
Luftfoto Præstesletteskansen 1954
Kaponierernes opgave var at belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Herudover lavedes et forhug foran Fortun Fort for sikre frit skud mellem Fortun Fort og Eremitagesletten. Med til Dyrehavestillingen hørte Præsteslettestillingen som omtalt ovenfor.
Baunehøjstillingen
Denne blev opført i 1914 nord og vest for Baunehøj på Lundtofte-sletten nordøst for Lyngby. Stillingen gik også under navnet Lundtoftestillingen. Netop denne stilling var særligt stærkt befæstet, idet den lå i et for forterne uindset terræn. Der var 3 store dækningsrum til hver 250 mand. Herudover 5 kaponierer til belysning og flankerende beskydning af pigtrådsspærringerne.
Hovmarksstillingen
Hovmarksstillingen blev opført i årene 1912 og 1913.
Stillingen lå ved en sydlige ende af Dæmning 1, og skulle hindre en fjendtlig overgang af Nordre Oversvømmelse via denne dæmning. To betonstøbte kaponierer havde til opgave at belyse og beskyde dæmningen i langsgående retning.
Vintapperstillingen
Vintapperstillingen blev anlagt 1914.
Det var en mindre feltbefæstning anlagt syd og øst for vintappersøen.
Stillingen skulle hindre fjendtlig fremtrængen mellem Lyngby og Garderhøj forter idet terrænet her var delvis u-indset fra begge forter. Stillingen bestod af skyttegrave, åbne jordværker og en stor og to små betonstøbte kaponierer. Disse skulle belyse og flankere pigtrådsspærringerne. Endvidere var der et mindre beredskabsrum.