Niels Frederik Ravn (1826-1910) var viceadmiral, marine-, krigs- og udenrigsminister.
N.F. Ravn blev født i København som søn af lærredshandler Stephen Ravn og Marie F. Bünge. Han blev sekondlieutenant i 1845, premierlieutenant i 1851 og i 1963 kapitajnlieutenant. Allerede i 1868 forfremmes han til kapitajn, 1873 kommandør, 1885 kontreadmiral og pensioneres 1891 med viceadmirals karakter. Han deltog som søofficer på forskellige orlogsskibe både i første og anden slesvigske krig.
Han var lærer i matematik på Søkadetakademiet og Subaltern Officer på Søkortarkivet. Medstifter af det Krigsvidenskabelige Selskab i 1871 sammen med generalerne Bahnson, Koefoed m.fl.
1873 afløste Niels Frederik Ravn uventet Oberst C.A.F. Thomsen som Marineminister.
Frem til 1894 beklædte han også poster som henholdsvis krigsminister og udenrigsminister.
Ikke alene var Ravn uøvet i politik, men heller ikke en populær skikkelse i den noget ophidsede diskussion om forsvarssagen og Københavns befæstning. I striden om Københavns Befæstning var han fortaler for at landbefæstningen gennemførtes før noget andet. Dette til stor fortrydelse for mange af hans gamle officerskolleger i Marinen, der mente at flåden og søforsvaret havde størst behov for modernisering og nyt materiel.