Luftforsvaret blev vigtigere og vigtigere. Fra de første lidt primitive og tillempede kanoner der blev ombygget med høj elevering til egentligt luftskyts. Sette skete i takt med af zeppelinere og fly blev mere og mere avanverede.
Luftskyts
Tyskland indkøbte deres første Zeppelin luftskib allerede i 1909, men først 2 år i 1911 senere begynder man i Danmark at interessere sig for forsvaret mod angreb fra luften. Udviklingen gjorde det klart, at man var nødt til at tage dette alvorligt og at der måtte indkøbes eller udvikles skyts der var specielt tilrettet denne opgave. Det skulle have bl.a. have tilstrækkelig frihed i både elevation og sideretning og rækkevidde. I 1911, altså allerede samme år, bemyndiges man til at anskaffe en såkaldt ”ballon-kanon”.
Zeppelin luftskib
Som med så meget andet når det gjaldt forsvaret gik tiden, og der sker først noget i spørgsmålet i 1912, hvor der bevilges 250.000 kr. (til ligelig fordeling over årene 1913-1918). Dette ville i 1912 priser række til 6-8 ballonkanoner. I 1913 beder også flåden om ballonkanoner til det flydende kyst- og søforsvar.
Flyvebåden Mågen
Flåden var i besiddelse af flyvebåde omkring 1914, maskiner der var ombygget på orlogsværftet (Mågen-klassen) De var oprindeligt beregnet til rekognoscerings-opgaver, men man foreslog udvikling af små bomber der kunne anvendes mod luftskibe, og dermed en egentlig kampopgave.
Ballonkanoner
I 1915 fremkommer hæren med et konkret ønske om 20-25 ballonkanoner med en kaliber på 65-75 mm., eventuelt indkøbt i det neutrale USA. Samtidig er Hærens Tekniske Korps for Kystartilleriregimentet var i gang med ændre en 47 mm L/44 HSK i krinolineaffutage til ballonkanon.
Dette blev starten på Københavns luftforsvar, idet denne løsning i februar 1915 anbefaledes, ikke blot kun til Kystforsvaret, men hele hæren. For afgivelsen af den mange 47 mm. kanoner der oprindeligt var beregnet til torpedobådsforsvar, skulle kystforsvaret kompenseres med andre tilsvarende våben.
Et nødvendigt luftforsvar
Det første tyske luftskibsangreb på England i januar 1915, har måske været med til at fremme beslutningen. Hvordan de nye krigsformer virker på hæren, beskrives ganske godt af Generalløjtnant Tuxen (chef for 2.generalkommando Jylland/Fyn) der i et brev til overgeneral Gørtz kalder den tyske ubåds- og luftkrig ”rent ud forbløffende, dristig og grusom”.
Dette måtte nu forventes at et luftangreb mod Danmark i form af et bombardement ikke ville blive rettet mod hverken befæstningen eller Tunestillingen, men mod København som et terrorbombardement. Dette ville formentlig have afgjort en evt. krig meget hurtigt.
Luftangreb var i løbet af 1. verdenskrig blevet en større og større risiko. Fra sårbare balloner og luftskibe til både hurtigere og større fly. Fra spinkle flyvende observationsplatforme til flermotorers bombere med stor løfteevne.
Skytset
Disse skulle primært bekæmpes med rekylgeværer og sprænggranater. Det ældre skyts kunne også anvende granatkardæsk.
På grund af den nødvendigt store elevation våbnene skulle have for at beskyde luftmål, blev der anvendt 47 mm. såkaldte ballonkanoner, ombyggede 75 mm. Lomholdt kanoner og rekylgeværer i luftmålsaffutager. Egentligt antiluftskyts havde vi ikke.
47 mm. ballonkanon
Luftforsvaret var på den tid langt fra effektivt, men blev med udviklingen bedre og bedre. Nedskydning af et fly kostede i 1914 50.000 skud, i 1917 4000 skud og i 1922 800 skud (beregning).
Samtidig gennemfører hærens Tekniske Korps en del forsøg med skydning mod luftmål med de eksisterende våben. Rekylgeværer i luftmålsaffutage konstateres ikke alene at have god virkning på troppernes moral, men også at være en reel trussel mod fly og balloner. 47 mm. kanonerne var, ladet med brandammunition, en trussel mod luftskibe men ikke mod fly medmindre men opnåede en direkte træffer.
Danske forsøg
Sommeren 1915 laves en del forsøg med et dansk udviklet brandrør i granaterne, det ikke alene detonerede efter en vist antal sekunder men også kunne detonere ved anslag på luftskibenes kanvasbeklædte brintbeholder. Endelig forsøgte man sig med lysspor ammunition, hvor projektilets sats af brændende fosfor også kunne antænde luftskibenes brintbeholder.
I overvejelserne indgik 2 scenarier:
1: Bombning af større områder (byer eller bydele)
2: Bombning af særlige mål (militære anlæg, særlige bygninger o.lign.)
Bombning at større områder ville kunne ske fra så stor højde, at beskydning fra jorden ingen effekt ville have. I denne forbindelse nævnes i hærledelsen for første gang et muligt behov for jagerfly. Bombning af udvalgte mål ville derimod kræve bombning fra så lav en højde, at de angribende luftfartøjer ville blive udsat for ild fra jorden.
Behovet for fly opgjordes til 25 fly i 4 eskadriller. Hæren råder på dette tidspunkt over 6 fly af forskellig type, så der er tale om opstilling af en helt ny enhed.
Siemens-Schuckert bombefly
Artilleriet skulle, iflg. generalmajor Holm, opstilles i byens periferi og helst på lastbiler med to pjecer følgende steder:
Placering af luftværnsskyts
1: På Vognmandsmarken
2: På bakken nord for Bispebjerg Mølle
3: På Brønshøj vandtårn
4: På Frederiksberg gasværk (fra 1895 på Lampevej – det nuværende Finsensvej)
5: På bakken nord for Søholm Gård (Aalholm)
6: På Vordesbakke nord for jernbaneviadukten (Gl. Køge Landevej)
7: Ved den vestlige ende af dæmningen over Kalvebod Strand
8: På Amager Fælled ved det nye faste batteri (Artillerivej/Njalsgade)
9: På Christianhavns Fælled
Søværnets luftskyts
Søforsvaret skulle, tættest på byen, have to luftmålspjecer placeret på
1: Treknoner
2: Lynetten
3: Mellemfort
4: Prøvestenen
Luftskyts omkring København
Længere fra byen skulle der anbringes 2 pjecer på
1: Tårbæk Fort
2: Charlottenlund Batteri
3: Middelgrundsfortet
4: Flakfortet
5: Kastrup Batteri, Dragør Fort og Kongelunds Batteri.
Luftskyts på landbefæstningen
På selve landbefæstningen skulle der anbringes 32 pjecer således:
1: Christiansholms Batteri
2: Fortunfort
3: Garderhøjfort
4: Lyngby Fort
5: Bagsværd Fort
6: Gladsaxe Fort
7: Vestfonten (vestenceinten) 14 stk.
8: Sydfronten d.v.s. Amager. 6 stk.
9: Ved befæstningens observationsballonpark. 2 stk. (Islands Brygge)
Flere ideer til placering
Luftværnsild
Det opgjorte behov var ialt 74 anti-ballonkanoner. Man var på dette tidspunkt i gang med at forsyne 38 stk 47 mm. kanoner med luftmålsaffutager, og der blev nu også bevilget penge til frem stilling af 100 luftmålsaffutager til 8 mm. rekylgeværer.
Der var på dette tidspunkt mange initiativer i gang, da truslen fra luften blev mere og mere åbenlys.
I efteråret 1915 begyndte man at camouflere befæstningens anlæg mod observation fra luften. Man havde fået 50 afstandsmålere fra Tyskland, der blev fortsat arbejdet med at udvikle luftmålsaffutager til 75 mm. L/30 pjecerne og en dansk 150 mm. projektør var under afprøvning på Dragør Fort.
Det blev marinen der kom først med opstilling af luftværnspjecer. Ved årskiftet var der opsat en 75 mm. luftværnskanon på det forreste af kystforsvarsskibet Peter Skrams 24 cm. Kanontårne.
I mellemtiden trænede hæren brug af 15 cm. granatkardæsk mod lavtgående brintballoner på Vestvoldens sydligste del og mest muligt af hærens materiel blev ændret således at det også kunne anvendes mod luftmål. Samtidig ændredes 29 ældre 90 cm. projektører til ubegrænset elevation, således de kunne belyse luftmål. 14 til landbefæstningen og 15 til søbefæstningen. De havde tidligere været beregnet til natkamp mod almindelige overflademål.
Projektører og rekylgeværer
I foråret 1916 var de ombyggede 47 mm. kanoner klar. man besluttede, at alle de steder Generalmajor Holm havde foreslået, udover en 47 cm. kanon, også skulle have opsat en 90 cm. projektør. Samtidig blev også udpeget 14 højtliggende steder, hvor der ved mobilisering skulle anbringes 2 rekylgeværer i luftmålsaffutage.:
8. mm rekylgevær M/1902
1: Hjørringgade 31
2: Strandboulevarden 3
3: Amaliegade 26-36 (suppleret med en projektør)
4: Christianhavns Fælled
5: Hjørnet Burmeistergade / Prinsessegade (suppleret med en projektør)
6: Thorshavnsgade 24
7: Christiansborg Slot (Tårnet)
8: Rundetårn
9: Utrecht ejendommen på Rådhuspladsen (suppleret med en projektør)
10: Hjørnet Eskildsgade / Halmtorvet
11: Udkigstårnet i Zoologisk Have
12: Hjørnet Bülowsvej / Thorvaldsensvej
13: Hjørnet Brønshøjgade / Gentoftegade (Gentofte)
14: Tårnet over indgangen til ingeniørkasernen (Svanemøllen)
April 1916 påbegyndes opstillingen af de første to 47 mm. anti-ballonkanoner af i alt 4 på Orlogsværftet. De blev opsat på kasernens og kedelsmedjens tag, på Arsenaløen og på værftets flyveplads. De blev støttet af to 90 cm. projektører på tagene af spanteloftet og takkelloftet. Luftforsvaret var nu af en størrelse, så der i foråret 1916 oprettes et luftforsvarskompagni.
75 mm. kanon i tillempet affutage
75 mm. luftværnskanon
De første to 75 mm. kanoner i luftmålsaffutage monteredes i Mosede Batteri på Tunestillingens sydflanke. Der er allerede støbt underlag og sokkel for i alt 4. Modsat 47 mm. kanonen kan de beskyde fjendtlige fly med granatkardæsk.
Der blev også af lokale chefer anvendt utraditionelle metoder i luftforsvaret.
Den ellers pensionerede kaptajn Bardenfledth var genindtrådt og afgivet til flåden. Hans opgave var at spærre en gennemsejling langs Fyns østkyst med 4 bedagede 9 cm Krupp-kanoner M/1876. Maj 1916 søgte han (forgæves) om tildeling af ekstra kardæsk ammunition idet han havde gjort det muligt for sine 4 pjecer at beskyde luftmål med kardæsk. Kort fortalt havde han opstillet sine pjecer således, at man ved at centrere og fastgøre pjecens lavet på en høj støbt keglestub, kunne elevere kanonen meget højt. Centreringen muliggjorde at den kunne dreje om sin egen akse og dermed havde fået ubegrænset sideretning. Dette system kom dog aldrig i brug andre steder.
Sirener
I efterfåret 1916 bevilgedes penge til indkøb af 10 trykluftsirener til avertering af angreb fra luften. I efteråret samme år blev der bevilget penge til indkøb af 6 stk. jagermaskiner bygget af Nielsen & Winther Aeroplanfabrik i København. Disse fly skulle leveres i 1917.
Udrustningen af luftværnsartilleriet blev som det øvrige forsvar blev ramt af manglende bevillinger efterhånden som politikerne blev trætte af at holde Danmark på krigsfod. Dette medførte nogle selvmodsigende situationer, hvor f.eks man standsede ombygningen af 75 mm. artilleriet medens man ved bygning af Tunestillingen fortsat støbte briske og sokler til dem og i øvrigt planlagde med dem.
Zeppelin i angreb
Af de tyske planer fremgår det, at Tyskland dels planlagde at anvende luftskibe under et eventuelt angreb på Danmark, og at Tyskland også var klar over at luftforsvaret i Danmark var nærmest ikke eksisterende. Det var luftskibe fra Østersøflådens luftskibshaller i Seddin og Seerappen der var forudset til at deltage i dette eventuelle angreb. Der skulle anvendes 4 stk. 55.000 kubikmeter luftskibe og angrebsmålene skulle være dels København og dels havne, industri og forsvarsanlæg.