En kvindelig indsamling blev iværksat som Danske Kvinders Forsvarsindsamling (DKF) i 1907 . Den blev oprettet på grund af de voksende spændinger i Europa, ikke mindst Tysklands oprustning.
Formålet var ”ved alle lovlige midler at fremme en, efter de sagkyndiges mening, forsvarlig ordning af Danmarks værn til lands og til vands”.
Helga Charlotte Norrie
Initiativtagerne og foreningen
Blandt stifterne var Ellen Branth og Helga Charlotte Norrie. Sidstnævnte var formand for foreningen til 1915. Hun var en dygtig agitator, og formåede at styrke forsvarsviljen og presse partier og regering til med militærsagkyndig rådgivning at øge bevillingerne til det danske forsvar.
Ved stiftelsen var foreningen partipolitisk og klassemæssitg neutral, men den senere medlemssammen-sætning trak i retning af Højre eller Venstre, eftersom disse ønskede et stærkt forsvar og økonomisk støtte til militæret. Foreningen kom senere til at støtte kandidater fra de nævnte to patier til rigsdagsvalg.
De radikale var med deres modstand mod alt militært en trussel mod den linje DKF bekendte sig til.
Der har tilsyneladende ikke været nogen størreindsamlingsaktivitet i årene 1907-1913, bort set fra et kontingent (1913 10 øre) samt noget salg af forskellige mærker og nogle platter. Måske blot for at holde foreningens forsvarsagitation gående.
Foreningen blev også et forum for konservativt sindede kvinder. I 1912 fandtes der afdelinger i hele landet, og medlemstallet lå omkring 50.000.
DKF platte 1912
DKF platte 1910
DKF og Forsvarsindsamlingen 1913
I slutningen af 1912 indledes Den Store Forsvarsindsamling, eller Forsvarsindsamlingen af 1913, hvor DKF deltog med regulær indsamling sammen med andre de øvrige aktive.
DKF bestyrelsebestår på dette tidspunkt af Charlotte Norrie som formand samt hovedbestyrelsesmedlemmerne Johanne Arnesen, Generalinde Backe, Elise Cold, professorinde Fischer, Thora Koefoed, Cand. Mag. Kirsten Langkilde, Julie Ramsing, Kommandørinde Uldall og Baronesse Louise Wedel-Wedellsborg.
DKF forsynede i 1914 de frivillige skyttekorps med ammunition og beklædning, formentlig fra egne indsamlede midler.
I foreningen fandtes en fløj der ville have foreningen til at arbejde mere med nationalt arbejde med fokus på Sønderjyllands genforening, og i 1921 omdannedes DKF til Danske Kvinders Slesvigske forening.