Kongelundsfortet

Kongelundsfortet var oprindeligt benævnt Kongelunds Batteri. Det blev opført som kystbatteri i tiden 1914-1916.

Kongelundsfortet 29cm haubits

29 cm. haubits M/1891

Batteriets opgave var at beskytte de minefelter, der i en krigssituation skulle udlægges i Køge Bugt, for at forhindre fjendtlige flådestyrker i at operere i dette farvand.

Batteriet var bestykket med 4 stk. 29 cm haubitser M/1891 samt 4 stk. 75 mm og 2 stk.47 mm kanoner. Haubitsbatteriet kom fra Lynetten i 1915. Flytningen af disse 2 store kanoner med en vægt på hver 11 tons foregik på blokvogne, trukket af 2 damptromler. Skaderne på vejene var ret betydelige.
Haubitserne var opstillet på 2 dobbeltbriske af beton bag et 4 m højt brystværn.

Artilleri Kongelundsfortet 1941

15 cm . kanoner 1941

I 1938 blev fortet ombygget og fik en ny hovedarmering, der bestod af 4 15 cm. kanoner. De stammede fra kystforsvarsskibet Herluf Trolle, der udgik af flådens tal i 1932.
Omkring årsskiftet 1944-45 sendte tyskerne 8 kanoner af typen Skoda 15 cm SK C/28 i affutage Küst MPL C/36 til Danmark. Alle var uden skjold, da der ikke kunne fremskaffes stål til fabrikationen. Kanonerne havde fabrikationsnumrene 1457-1464. De fire laveste numre kom til Hesbjerg ved Gilleleje. Hesbjerg kanonerne blev senere opsat som hovedskyts på Kongelundsfortet, der kort efter blev nedlagt, hvorefter  kanonerne blev sat på magasin.

Nike raket

Nike raket

 

I 1959 blev Kongelundsfortet ombygget til radarstation for NIKE raketbatterierne i Kongelunden. Ved denne ombygning blev der ikke taget hensyn til de gamle bygninger.

 

I 1982 blev fortet endeligt nedlagt.

Fortet udvendig
Fortet Indvendig
Fortet som del af NIKE afskydningsområdet