Gladsaxe Fort blev opført i 1892. Det stod færdigt i august 1893 og var i brug til 1920.
Fortet er et kasemateret betonstøbt trekantfort med en tør grav, magen til Bagsværd Fort.
Fortet er det sydligst beliggende i nordfrontens fort-kæde.
Fortet var ligesom Bagsværd Fort bestykket med 4 stk. 120 mm haubitser anbragt i forsvindingstårne på fort-dækket. Til gravforsvaret fandtes 4 stk. 47 mm hurtigskydende kanoner og 12 stk. 8 mm rekylgeværer. Fortet er blevet restaureret i 1980’erne og er det bedst bevarede blandt trekantforterne.
Fortet ejes af Gladsaxe kommune og har i en lang periode været brugt af hjemmeværnet.
Dette har medvirket til at holde fortet tørt og velbevaret.