Gentofte Batteri

Gentofte Batteri blev bygget i 1888 og var magen til Bernstorffs Batteri. Det lå i området ved Fasanhaven, Smakkegårdsvej og Smakkehøj.

Traverser i det nedlagte Gentofte batteri

Traverser i Gentofte batteri

Det var et åbent jordanlæg bestående af en to meter høj og ti meter bred jordvold bag hvilken kanonerne var placeret. I tilknytning til volden var opført et underjordisk betonstøbt ammunitionsmagasin.

Batteriet var udstyret med fire stk. 9 cm kanoner.

Batteriet skulle, sammen med Bernstorff Batteri og Ordrupkrat Batteri hindre fjendtlig overgang via de dæmninger og broer som krydsede den nordlige oversvømmelse.

Kort med Gentofte batteri

Kort

Specielt skulle batteriet forsvare fæstningskanalen mellem Gentofte Sø og Nordbane-broen. Samtidig skulle batteriet hindre fjendtlig indtagelse af Brogårdsvejens bro over fæstningskanalen.

Anlægget blev nedlagt og sløjfet i 1920. Der er ikke længere synlige rester af batteriet, men det underjordiske ammunitionsmagasin ligger i dag inde i nogle villahaver.

Københavns befæstning, Gentofte og Bernstorff batterier

Gentofte og Bernstorff batterier

Gentofte og Bersntorff batterier

Gentofte og Bernstorff batterier

 

 

 

 

 

Gentofte Batteri TrapLex.dk