Flakfortet er et søfort, der i forbindelse med udbygningen af Københavns søbefæstning, blev opført 1910 til 1914 på den nordvestlige del af Saltholms Flak.
Fortet, der ligger i den 3., og længst fremskudte del af søbefæstningen, er anlagt på en kunstig ø. Det er verdens næststørste kunstige ø på 32.000 m2. Det er såvidt vides første gang der anvendtes sænkekasser af jernbeton. Sænkekasserne blev indledningsvis støbt på Lynettens kaj. De sidste blev støbt på Flakfortets egen kaj.
Opgaven:
Fortets opgave var at dække Hollænderdybet bestående af sejlløbet mellem Flakfortet og Middelgrunds Fort. Fortet skulle yder-mere beskytte Flinterenden, sejlløbet mellem Sverige og Saltholm. Flakfortet havde desuden mulighed for at hindre nord-sydgående trafik i sundet.
Armering
Fortet er blevet omarmeret flere gange. Ved opførelsen var det bevæbnet med fire 29 cm haubits M/1910, seks 21 cm kanoner M/1913 og fire 75 mm hurtig-skydende kanoner. Under sikringsstyrken blev fortet forstærket med en 75 mm , to 47 mm ballonkanoner og to 8 mm. rekylgeværer. Yderligere blev opsat fire 150 cm projektører og en en 90 cm projektør til brug mod luftfartøjer. Fortets bemanding var på 550 mand.
Flakfortets bestykning jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:
Antal | Pjece | Model/kaliber | Oplagt ammunition |
4 | 29 cm. jernhaubits | M/1910 | 200 fuldprojektiler L/22 |
600 halvpanser m. sprængladning og sikkerhedsbundbrandrør |
|||
? ladninger á 3 kg. røgfrit krudt i 3 varianter | |||
271 ladninger á 5,6 kg. røgfrit krudt i 4 varianter | |||
473 ladningr á 13,3 kg. røgfrit krudt | |||
54 ladninger á 12,7 kg. røgfrit krudt | |||
900 brandrør M/1894 | |||
6 | 21 cm. staalkanon | L/51 | 905 pansergranater m. sprængladning (trotyl) og sikkerheds- bundbrandrør |
287 halvpansergranater med sprængladning | |||
1.275 halvladninger á 21,5 kg. røgfrit krudt | |||
602 halvladninger á 21,9 kg. røgfrit krudt | |||
420 halvladninger á 23,3 kg. røgfrit krudt | |||
1.600 tændpatroner | |||
4 | 120 mm hurtigskydende staalkanon i Pivot-affutage M/1912 | L/45 | 1.174 brisantgranatpatroner me. sprængladning og sikkerhedsbundbrandrør |
137 patroner med ladt granatkardæsk | |||
2 | 75 mm. hurtigskydende staalkanon i pivoraffutage M/1913 |
L/55 | 1.195 brisantgranatpatroner |
2 | 75 mm hurtigskydende staalkanon i luftmålsaffutage | L/30 M/1914 | 595 granatkardæsk |
197 brandprojektiler | |||
68 brisantgranat | |||
2 | 47 mm. hurtigskydende staalkanon | L/44 | 148 patroner med ladt granat og bundbrandrør |
97 granatkardæsk | |||
197 brandprojektiler | |||
Håndvåben |
|||
? | 8 mm rekylgeværer | M/1903 | 50.400 patroner, heraf 5040 som alarmammunition |
? | Bagladerifler | 55.080 patroner, heraf 9680 som alarmammunition | |
? |
Pistoler | M/1882 | 1.386 patroner m. sort krudt |
Diverse materiel | |||
4 | 150 cm. projektør | ||
1 | 90 cm. projektør | ||
4 | 3 m. afstandsmåler | M/1910 | |
2 | 1,25 m. afstandsmåler | M/1916 | |
1 | 1,25 m. afstandsmåler | M/89/14 | |
1 | Pejlekikkert | M/1880 | |
22 | Dobbeltkikkerter | ||
Mandskab | |||
1 | Kaptajn | ||
15 | Løjtnanter | ||
4 | Officianter | ||
12 | Sergenter | ||
19 | Kadetter eller korporaler | ||
29 | Underkorporaler | ||
438 | Konstabler | Heraf 1 sygeholdfører, 2 hjælpere, 12 bærere |
I 1950 blev en del af denne bevæbning erstattet med fire tunge tyske 105 mm. luftværnskanoner der formentlig blev flyttet fra stillingen i Hansted (Hanstholm) og seks dobbelte 40 mm luftværns-kanoner M/36 der var modtaget som Marshall-hjælp. 40 mm. kanonen var en amerikansk kopi af en 40 mm. Bofors kanon. Herudover opsattes et mindre antal 20 mm. luftværnskanoner.
Hawk på Flakfortet
I årene 1965-1968 indgik fortet i raketforsvaret af København med nogle HAWK-batterier inden disse blev flyttet permanent til Middelgrundsfortet.
Flakfortet var i brug som søfort indtil 1957. I 1965 besluttedes det at oprette en HAWK raket-eskadrille på Middelgrundsfortet, men under de store ombygningsarbejder dette krævede, flyttede man midlertidigt til Flakfortet til 1968. Herefter blev fortet i 1975 udlejet til Københavns Sejlunion og åbnet for offentligheden.
I denne periode blev fortet offer for omfattende hærværk.
Fortet indvendig
Fortet udvendig