Den frivillige Selvbeskatning

Den Frivillige Selvbeskatning blev den mest succesfulde private indsamling.

Bladet “Vort Forsvar” havde  i flere år været forum for mange indlæg og polemikker for og imod fæstningen og havde ikke mindst været talerør for de højere officerer.
Det bragte i 1884 et Opråb, der lød:

“Nogle Mænd, som med Sorg have iagttaget Forsvarssagens gang, ville forsøge at faa dannet en Komité, der ved et Opraab til hele det danske Folk skulde søge at skaffe frivillige Bidag til Fædrelandets forsvar.
D’Hrr. hvem denne Sag maatte ligge alvorligt på Sinde, og som ville støtte samme med deres Navn, med Raad og Daad, eller paa anden Maade yde kraftig Bistand, bedes at indsende deres ærede adresser under Mærket:
“Fædrelandets Forsvar”  til redaktionen af “Vort Forsvar” som velvilligst har lovet os at tilstille os de mulig indkomne Breve”
N. S. W.

Hvervning og systematisering

I løbet af ½ år meldte sig ca. 2000, hvorefter landets inddeltes i kredse og beskatningen påbegyndtes.
Foreningens bestyrelse bestod af gehejmekonferensråd Ernst Emil Rosenørn som bestyrelsens formand, grosserer Wilhelm Nissen som formand for forretnings-udvalget og etatsråd, grosserer Claus L. Smidt som hovedkasserer. Fra 1886 var general Poul Egede Glahn næstformand. I bestyrelsen sås også entreprenøren Niels Andersen, mens Henrik Wulff og Alfred Råvad i perioder var sekretærer for foreningen.

Ernst Emil Rosenørn

Wilhelm Nissen

Poul Egede Glahn

I det store opråb henvistes bl.a. til at “Fædrelandet næsten var blottet for faste Forsvarsmidler” at den indre strid om befæstningen har “hindret Bevillingen af de til Forsvarsanlæg fornødne Midler, følgelig ogsaa arbejdets paabegyndelse”  hvorefter  “Alle og Enhver opfordres til ved en frivillig Selvbeskatning at tilvejebringe saa vidt muligt hvad der udkræves til det omhendlede Arbejdes Paabegyndelse og Fortsættelse, indtil den nu foreliggende Hindring for Statsmagternes Samvirken, er  fjernet”.

Grundlovssange 1850-1886

Udgivelse af sangbog

“Grundlovssange 1850-1886” blev samlet af H.P.B. Barfod og udgivet til indtægt for Fædrelandets Forsvar . Den var tilegnet Kong Christian IX.

Hensigten var både nobel og ædel, især i betragtning af at Estrup under ingen omstændigheder ville indføre indkomst og formueskat for at financiere bl.a. forsvaret. Man skal i den forbindelse huske, at Estrup og Højre var godsejernes, fabrikanternes og grosserernes parti, og disse ville blive de store bidragydere hvis det skulle komme til en indkomst- og formuebeskatning. Men debatten var heftig, og  selv blandt fæstningsvennerne vakte udtrykket “faste Anlæg” opstandelse. Netop faste anlæg kunne jo blive en afgørende hindring for felthærens operationsfrihed.

Foreningens bestyrelse 1889

Foreningen

Den Frivillige Selvbeskatning havde en god fortaler i den senere chef for byggeriet ingeniørkaptajn Sommerfeldt. På et møde i Kasino fastslog han, at en indsamling på 10 øre om ugen i 7 år fra samtlige landets inbyggere ville indbringe de 70 mill. regeringen manglede. Efterfølgende fraregnede man dog en del indbyggeres indskud. “Thi når først Umyndige, Fattiglemmer og Idioter der ikke have Raadighed over noget som helst skulle fraregnes, dernæst Hørupperne,  Forsvarsnihilister og  Hjemmetyskere” – “og endelig de Lunkne, de Snusfornuftige eller Partifanatikere der nok vil have Fædrelandet forsvaret, men ikke ved hjælp af frivillige Gaver”.
Kedelig var retorikken ikke.

Indsamlingsbudget

Derefter regnedes med en målgruppe på 1/4 af befolkningen og en betaling  på  40 øre om ugen for at nå det erklærede mål – de 70 millioner kroner. Betragtningen blev bekræftet af de 107.000 mænd over 18 der havde støttet den store Forsvarsadresse i  “Vort Forsvar”. For at opnå en vis budgetsikkerhed fraregnedes 7000 af disse som døde eller udvandrede. Tilbage regnedes med 100.000 frivillige indbetalere.

Dette gav følgende forventede indkomst til selvbeskatningen.

Indsamlede 1,7 mill. kroner

Resultatet af indsamlingen forelå den 31. december 1891: 1.702.000 og dermed uendelig langt fra det erklærede mål om 70 mill. At kalde indsamlingen en fiasko er vel i overkanten, men nogen større succes eller manifestation var det bestemt ikke set i forhold  til det erklærede mål. Det skal dog ses i lyset af at Estrup kort efter Selvbeskatningen begyndte indsamlingen, satte gang i byggeriet af befæstningen.
Var dette ikke sket  var indsamlingen nok også gået anderledes, idet den jo dybest set var et udtryk for frustration over en vægelsindet  hærledelse og en rigsdag der agerede mere på følelser og ideologi end på kendsgerninger. 

foreningens logo

Garderhøj Fort og Gammelmosegårdfortet

Den Frivillige Selvbeskatning påbegyndte opførelsen af Garderhøjfortet efter samtykke fra kongen 10. marts 1886, et byggeri til 1,1 mill. Oberst Sommerfeldt fra Ingeniørtropperne var foreningens tekniske konsulent, samtidig med at det øvrige arbejde med  opførelsen af befæstningen blev overdraget ham.

For resten af de indsamlede penge købte “Selvbeskatningen” er areal ved Gammelmosegaard, hvor Gammelmosegårdfortet (Lyngby Fort) senere opførtes for provisoriske penge. 

Lokal erindrings-medalje

Erindrings-medalje i sølv

Forsiden af sølvmedaljen

Foreningen prægede nogle erindringsmedaljer. En kendes i guld med Krigsminister C.F. Ravns navn præget i kanten. Herudover findes den i både sølv og bronze.
Der blev også fremstillet lokale      erindringsmedaljer.

Selvbeskatningens indlæg og adresser:

“Vort Forsvar” juni 1884

“Vort Forsvar” nr. 19 1884

Den store Forsvarsadresse 1883

Opraab marts 1885

Henvendelse til kongen februar 1886

Henvendelse om bidrag oktober 1884

Henvendelse om bidrag juli 1884

Henvendelse til Bahnson marts 1886