De nye våben i verdenskrigen var resultatet af en rivende udvikling. Både videnskab og den europæiske industri udviklede sig lynhurtigt i 1900-tallets første 10 år.
De stigende politiske spændinger der entydigt pegede frem mod en større krig, satte også fart i den våbenteknologiske udvikling.
Allerede ved krigens begyndelse i 1914 var de første skridt taget i retning af de industrialiserede våben der i hurtig rækkefølge senere krævede så store ofre.
Kombinationen af gammeldags krigstaktikker og troppeføring, stivnede fronter og mulighederne for med nye våben at påvirke krigens gang, blev katastrofalt for tropperne.
Den industrielle krig
Ikke blot blev de nye våben mere og mere dødbringende. men den industrielle udvikling gjorde masseproduktion af våben og ammunition mulig.
Dette understøttedes af den stigende brug af jernbaner, der gjorde det muligt at flytte store mængder af soldater og materiel hurtigt og tæt på fronterne.
Man var med andre ord i gang med at industrialisere krigen. Hvis Danmark på et sent tidspunkt var blevet draget ind i krigen, var hæren blevet udsat for noget man på ingen måde var forberedt på.
Eksempelvis blev stålhjelmen først indført i Danmark i 1923.
Gas
blev relativt hurtigt indsat på vestfronten. De første gasser var nærmest tåregasser, men hurtigt blev disse erstattet af klor-gasser of sennepsgas. Dette medførte at soldaterne blev udrustet med gasmasker.
Flammekasteren
blev udviklet af Tyskland. Den var et frygteligt våben i en skyttegrav, og der udbrød panik de første gange våbnet blev anvendt
Håndgranaten
blev udviklet til skyttegravskampe. Det blev med den muligt at ramme fjenden under angreb i zig-zag gående skyttegrave.
Maskingeværet
begyndte som lidt af et stedbarn, Det var tungt og tildeltes af samme grund rytteriet.
Da man opdagede muligheden for at flankere pigtrådsspærringerne og skabe kill-zones, blev det krtigens største dræber. Op mod 5 mill. mened dræbt med maskingeværet. Maskingeværets historie
Tanks
fremkom i 1916 for at kunne forcere pigtrådsspærringer og samtidig danne en beskyttet kampplads for mandskabet. Da den første panik havde lagt sig, fandt tyskerne ud af de var relativt lette at nedkæmpe.
Tyskland fik aldrig rigtig gang i udviklingen af kampvogne.
Flyvemaskiner
Fra de første spinkle recognisceringsmaskiner hvorfra man senere kastede hånbomber eller skød fra med håndvåben, gik udviklingen hurtigt til regulære jagerfly med fastmonterede maskingeværer til stor 4 motorers bombemaskiner.
De små observationsballoner der udviklede sig til luftskibe til enten recognoscering eller som f.eks. Zeppelinere med stor bombelast og lang rækkevidde.
Infanteriets udrustning
Også for soldaten medførte de nye våben ny udrustning. Stålhjelmen kom frem i 1916. Tyskland med deres velkendte kantede form, der senere har dannet skole i moderne krig.
Englænderne med deres Brodie-hjelm der skulle beskytte mod nedfaldende ting og franskmændende der kopierede deres brandhjelm.
Hjelmen havde den uforudsete følge, at den øgede antallet af vansiringer af ansigtet idet skader der tidligere havde været dræbende nu kun beskadigede ansigtet da hovedet var beskyttet.
Gasmasken udviklede sig hurtigt fra primitive poser uden særlig effekt, til typer der ligner dem der bruges i dag.