Charlottenlund Fort

Charlottenlund Fort, oprindeligt Charlottenlund Batteri, blev bygget i årene 1886-88 neden for Charlottenlund Slot.
Det var efter en større ombygning i 1910, det kom til at hedde Charlottenlund Fort. Dette er lidt misvisende, idet det rent artilleristisk er et batteri. Et fort kan skyde 360 grader rundt, medens et batteri kun har en hovedskudsretning.

Haubits, Charlottenlund batteri

Fortet var led i den række søforter, der skulle beskytte København fra søsiden og indgik i den mellemste fortlinie sammen med Middelgrundsfortet og Kastrup Fort. Det blev bygget som et lukket jordværk med er rektangulært grundrids omgivet af en 25-40 meter bred grav. Den havde en dybde på  2,5,  og på midten en yderligere fordybning (kynetten), så den her var 3,5 meters dyb.

Dimentionering

Selve fortet er 300 meter langt og 130 meter bredt. Brystværnet på facen er 33 meter tykt og 6 meter tykt på flanker og struben. Ammunitionsmagasinet var placeret på højre side af facen og var dækket af 30 meter jord. Fra magasinet kunne ammunitionen føres frem til betonbriskene og pjecerne gennem to poterner. Nord for den store travers fandtes yderligere en travers samt mindre traverser mellem hver to pjecer.
Der fandtes ikke skudsikre opholdsrum for besætningen, kun nogle træbarakker på terreplein. Der fandtes dog en sprængstykkesikker kasemat i den store travers syd- vestlige hjørne.

Bestykning

Krigskasernen 1925

Oprindeligt var batteriet bestykket med to 35,5 cm. kanoner på hver side af den store travers, 2 stk 15 cm. kanoner nord for den nordligste af de svære kanoner og på hver fløj en 47 mm. hurtigskydende kanon. Yderligere fandtes til opstilling på strubevolden 2 stk. 75 mm. kanoner.
Batteriet rådede over to 90 cm projektører samt 2 distancemålerstationer. Ved forsvarsforliget 1909 bevilgedes penge til en modernisering af batteriet, og det blev ombygget til Charlottenlund Fort i årene 1910-12.

Der blev i tilknytning til de 5 eksisterende ammunitionsmagasiner i den store travers bygget en kasematbygning med maskinrum og 7 rum til ophold for besætningen.
Mod søen blev bestykningen ændret, således at der på betonbriske sydligst for den store travers opsattes 2 stk 120 mm. kanoner og 4 stk. 29 cm. haubitsere i et batteri.

Omarmeringer

Nord for den store travers opsattes 4 stk. 29 cm. haubitsere i et batteri, et stor travers med indbygget håndmagasin og nord for denne yderligere 4 stk. 29 cm. haubitsere og 2 stk. 120 mm. kanoner. På strubevolden mod landsiden opsattes 2 stk. 37 mm. revolverkanoner. På fortet fandtes yderligere 2 stk. 75 mm. kanoner, opbevaret i kanonskure på terreplein.
Til nærforsvaret rådede fortet over 10 rekylgeværer. Gravforsvaret bestod af 3 flankeringsstillnger i den våde grav.

Under 1. verdenskrig blev yderligere støbt briske til 2 stk. 17 cm. kanoner på den store travers. Disse blev dog aldrig anbragt. Der blev endvidere støbt brisk til, og monteret, en 47 mm. ballonkanon på den store travers. Fortet blev yderligere forsynet med 2 stk. 150 cm. projektører, 1 i en elevator i brønd umiddelbart nord for den store travers og 1 på et skinnespor for foden af brystværnet.

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:

Håndtegnet skitse ca. 1916

.