Inden bygningen af Vestvolden havde der i årene 1870 og frem til opførelsen været flere planer for hele landbefæstningen. Alle indeholdt de en vold fra kysten syd for København (Kallebod strand) og frem til Utterslev Mose. En plan fra 1872 førte voldanlægget så langt som til helt til Hellerup.
En nyere plan fra 1881 omfattede den allerede kendte enceinte fra Kallebod i syd og til Utterslev Mose samt en yderligere nordre enceinte fra Utterslev Mose til Øresund.
Disse 2 enceinter skulle understøttes af 8 fremskudte forter og et nordre oversvømmelsesanlæg.
Bortset fra den nordre enceinte og det lidt større anal forter, minder forslaget fra 1881 meget om det endelige.
24. april fik hæren midler til den indledende projektering, og 3 måneder senere gik man i gang på nordfronten.
Punkt VII ca. 1890
Bygningen af Vestenceinten påbegyndtes i 1888 og den stod færdig i 1892.
Byggeriet blev udført af lokale entreprenører og daglejere. Arbejdet blev primært udført med håndredskaber, trillebøre og tipvogne.
Bygningen
Byggeri 1889
Der skulle flyttes 3,15 millioner m3 jord og kalk og der skulle blandes enorme mængder beton. Der var ikke betonblandemaskiner til rådighed, så blandingen foregik med håndkraft i store kar. I denne forbindelse skulle der også bringes både beton og tilslag frem til karrene medens den færdige beton skulle bringes frem til det sted det skulle bruges.
Sporene ved voldgaden
Til transport af byggematerialer frem til voldebyggeriet var der anlagt en jernbane langs voldgaden. Der var brugt aflagt jernbanemateriel fra statsbanerne, hvilket senere ramte batteritoget, da skinnelegemet ikke kunne holde til det. Det havde nu vheller aldrig været planen at skinnerne skulle bruges til andet en byggeriet.
Arbejderne
Hovedparten at de cirka 2.000 arbejdere, der opførte Vestvolden, var unge under 30 år, nygifte og uden forpligtelser.
De fleste arbejdere kom rejsende hertil og indlogerede i byerne omkring Vestvolden. En tredjedel af arbejderne var taget hertil fra Sverige.
De vandrede så ud til volden medbringende egen skovl, og efter endt arbejdsdag vandrede se hjem igen.
Arbejdet udførtes på daglejerbasis. Arbejdstiden varierede efter årstiderne og udgjorde 13 timers arbejdstid i sommerhalvåret og 11 timers arbejdstid i vinterhalvåret, begge med en 2 timers spisepause midt på dagen.
Løn og vilkår
Lønnen afhang af årstiden, og den svingede fra 73 øre om dagen i de værste vintermåneder til tre kroner om dagen. De tre kroner blev opnået efter en strejke i juli 1891. På dette tidspunkt var der en opblussende arbejder- og fagbevægelse, og arbejdsnedlæggelser var ikke usædvanlige.
Lønnen var højest om sommeren hvor entreprenørerne måtte konkurrere om arbejdskraften. De autoritære formænd, der styrede arbejdet, tjente 6 kroner om dagen, ca. dobbelt så meget som arbejderne. Arbejderne havde en obligatorisk sygesikring, som kostede 25 øre om ugen.
Det gav ret til sygedagpenge på 1 krone om dagen.
Leveomkostningerne var omkring 1,80 kroner om dagen, hvis arbejderne ikke gjorde noget for at reducere dem.
Prisen for et måltid mad med to varme retter kostede 36 øre i marketenderierne, men var dog 11 øre billigere hos en lokal slagter.
En halv liter øl kostede 8 øre, men arbejderne dannede indkøbsforeninger, så øllet kunne købes billigere hos lokale købmænd.