Befæstningens personalia rummer navnene på de mange ledende politikere, militærfolk og samfundsstøtter der havde indflydelse på ikke bare forarbejderne, men også indflydelse på holdninger til befæstningen og militæret.
Fæstningsdebatten strakte sig over 30-40 år og var meget følelsesladet. Der var således mange der i tidens løb ytrede sig højlydt og bredt. I oversigten herunder er kun medtaget de der rent faktisk havde magt og ansvar i forbindelse med opførelsen.
Blandt de væsentligste politiske fortalere, hvoraf mange samtidig var officerer var:
Konceilspræsident J.B.S. Estrup
Krigeminister, general J.J. Bahnson
Krigsminister, general V.H.O Madsen
Flådeminister, admiral N.F. Ravn
-
- J.B.S. Estrup
-
- Viceadmiral Ravn
-
- J.J. Bahnson
-
- V.H.O. Madsen
Blandt de mest politisk indædte modstandere af både militær og befæstning var:
-
- Viggo Hørup, Venstre
-
- P. R. Munch
Bag ovennævnte var utallige politikere, der var enten for eller imod militæret i almindelighed og befæstningen i særdeleshed.
Bag de politikerne stod også et splittet officerskorps. Alle havde dog det til fælles, at de enten selv havde været tjenstgørende i 1864, eller i det mindste havde officersfædre der havde været med.
Dette prægede i høj grad debatten.
De to mest betydende officerer ved planlægningen og selve opførelsen af befæstningen var:
Oberstløjtnant E.J. Sommelfeldt
General H.A. Brialmont (Belgien)
-
- Oberstløjtnant E.J. Sommerfeldt
-
- General Brialmont, Belgien
-
- General Kromhout, Holland
Befæstningens personalia
Konseilspræsidenter (statsministministre) 1875-1920 med ansvar for hær og flåde