Barakke og Saltholm batterierne

Barakke og Saltholm batterierne blev begge anlagt på Saltholm i årene inden 1. verdenskrig.

 Barakke batteri
Københanvs befæstning Barakke og Saltholm Batterierne 1915

Barakke Batteri

Batteriet på øens nordvestlige kyst blev opført i 1904 ved Barakkebroen. Det er opført i forbindelse med den Russisk-japanske krig 1904/1905. Dette skulle primært vise stormagterne dansk  vilje til at opretholde dansk kontrol over gennemsejlingen af Øresund. Det var primært Rusland og Tyskland der var interesseret i denne gennemsejling.

Rusland ønskede at bruge Østersøflåden (der blev ødelagt) mod japanerne, og ønskede at bruge storebælt til gennemsejling med danske lodser. Samtidig fandtes en engelsk-russisk traktat der muliggjorde engelsk indgriben mod Rusland. Tyskland frygtede engelsk indsejling i Østersøen og var samtidig interesseret i at Rusland fik flåden ud, således at de kunne blive dominerende flådemagt i Østersøen.

Barakke og Saltholm batterierne er så vidt vides de eneste befæstninger den Russisk-Japanske krig affødte i Europa. Krigs-minister Madsen blev ikke alene hånet for dette byggeri, men noget usikkerhed om financieringen af nogle overdækkede mandskabsrum blev dråben der sammen med  fredskrudtmagasinerne på Vestvolden førte til både Madsens og regeringens fald i 1905.

Batteriet
Københavns Befæstning, Barakke batteri

Barakke Batteri 1915

Det var et åbent jordværk med skytset opstillet på betonbriske bag små halvmåneformede jordvolde. Det var oprindeligt armeret med to stk.47 mm kanoner.  Under første Verdenskrig blev batteriet udbygget og yderligere armeret med to 75 mm feltkanoner samt to 47 mm kanoner i luftmålsaffutage. Batteriets projektør var anbragt på et lavt trætårn nord for Barakkegården. Der var yderligere en remise for Saltholmsbanens  lokomotiv, et ammunitionsdepot og en del andre bygninger. Batteriet havde til opgave at belyse og beskyde minefelterne i Hollænderdybet.

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915-18:
Skitse Barakke batteri 1915-18

Barakke batteri

 Antal  Type  Model/kaliber  Oplagt ammunition
2  75 mm hurtigskydende kanon i feltlavet med skjold L/28 M/1894   600 ringgranater med sprængladning og perkussions-
brandrør
  260 granakardæsk
   40 kardæsk
 897 ladningshylstre med røgfrit krudt
2  47 mmhurtigskydende kanon i luftmålsaffutage L/44 M/1886   487 patroner med ladt granat
   99 granatkardæsk
  397 brandprojektiler
 Håndvåben
2  8 mm. mitrailleuse  17.280 patroner
8  Rekylgevær M/1903 26.640 patroner heraf 728 alarmammunition
150  Bagladerifler (oplagt)  14.960 patroner heraf 690 alarmammunition
10  Pistoler (oplagt) M/1882   360 patroner
 Diverse materiel
2  90 cm. projektør  Den ene i reserve
1  3 m. afstandsmåler
1  1,25 afstandsmåler M/1916
1  Pejlekikkert af ældre model
4  Dobbeltkikkerter
 Mandskab
1  Kaptajn
3  Løjtnanter
1  Officiant
6  Kadeter eller korporaler
13  Underkorporaler
107  Konstabler

Besætningen var indkvarteret i Barakkegården. KFUM etablerede soldaterhjem på øen, for bl.a. 25.000 kr. doneret af Kristelig Tandlægeforening.

Batteriet blev sløjfet i 1932 og der findes stort set intet tilbage af det .

Barakke og Saltholm batterierne Blæksprutten 1904

Blæksprutten 1904

Saltholm batteri

Saltholm Batteri var opført 1912 og placeret på øens vestlige kyst. Det var et åbent jordværk med våd grav, hvor skytset var opstillet på betonbriske adskilt af en travers der indeholdt ammunitionsmagasinet. Ovenpå traversen var batteriets ildlederpost placeret sammen med projektøren. Lige bag ammunitionsmagasinet ligger en lille, rektangulær kasernebygning.

Batteriet
Saltholm batteri

Saltholm Batteri

 

Batteriet opgave var at hindre landgang på Saltholm og at beskytte minefelterne, der var udlagt mellem øen og Dragør Fort samt mellem øen og Middelgrundsfortet. Endelig skulle batteriet hindre fjendtlige enheder i at operere i farvandet omkring Saltholm.

Bestykning jvf. Kaptajn Sv.  Bernhard Nielsen håndskrevne notater 1915 – 18:
Saltholm batteri skitse 1915-18

Saltholm Batteri

 Antal Type Model / kaliber  Oplagt ammunition
2  75 mm. hurtigskydende kanon L/50   393 brisantgranatpatron med sikkerhedsbrandrør
  249 Granatkardæskpatron
Håndvåben
8  8 mm. rekylgevær M/1903  28.880 patroner heraf  720 alarmammunition
90  Bagladeriffel (oplagt på Trekroner)    7.480 patroner heraf 680 alarmammunition
10  Pistol (oplagt på Trekroner) M/1882      360 patroner
Diverse materiel
2  90 cm. projektør  Den ene i resaerve
1  Pejlekikkert M/1880
1  Pejlekikkert
 Mandskab
4  Løjtnanter
1  Officiant
4  Kadetter eller korporaler
4  Underkorporaler
51  Konstabler Heraf 1 bårefører, 1 hjælper, 2 bærere

Batteriet blev nedlagt i 1932 og ligger i dag på privat grund.

Både Barakke og Saltholm batterier er svært tilgængelige på grund af anløbsforholdene på Saltholm.