Artilleriet på Vestvolden skulle bruges til fjernkamp og skulle tage den fremrykkende fjende under frontal ild på 6-8 km. afstand. Artilleriet var opstillet i batterier.
Artilleriet bestod primært af 12 og 15 cm riflet bagladeskyts i høj fæstningsaffutage. Der var endvidere nogle 9 cm feltkanoner opstillet ved kaponiererne som hjælpekanoner.
De permanente batterier
Langs Vestvolden var anlagt 10 permanente batterier.
De var alle forsynet med betonbriske og i midten et underjordisk betonstøbt magasin. Brønsbyvester Batteri var et dobbelt batteri med 2×4 kanoner med et magasin i midten af hvert halvbatteri.
12 cm. skytset fandtes primært i Aveøre afsnit.
Armeringsbatterier
Der blev, specielt op mod 1. verdenskrig anlagt et stort antal armeringsbatterier. De var ikke så pompøse som de permanente. Det var rene jordværker, anlagt lige bag bag voldkronen med traverser imellem. De kan derfor være svære at få øje på.
Til armeringsbatterierne hørte nogle mindre betonstøbte magasiner bag batteriet.
Artillerimagasiner
Kanonerne fra de permanente batterier opbevares i artillerimagasiner 3-400 meter fra batteriet. Undtaget er Poppel batteri der ikke havde noget artillerimagasin. Hvor batteriets skyts har været opbevaret vides ikke. Der findes kun et int6akt artillerimagasin tilbage. Det ligger i Brøndby. Ellers er kun fundamenterne tilbage.
Artilleriet på Vestvolden, de permanente batterier:
Paradisbatteri (i Voldlinie II-III)
Poppelbatteri (i Voldlinie IV-V)
Brøndbyvesterbatteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie VII-VIII)
Vibebatteri (i Voldlinie IX-X)
Vestbanebatteri (i Voldlinie X-XI)
Hvissingebatteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie XII-XIII)
Tinderhøjbatteri (dobbeltbatteri) (i Voldlinie XV-XVI)
Harrestrupbatteri (i Voldlinie XIX-XX)
Nordvestbanebatteri (i Voldlinie XX-XXI)
Avedøreafsnittets artilleriopbygning
Navn |
Placering |
Antal skyts |
Simons Batteri | Langhøj | 4 |
Hjørnebatteri (A) | Afsnit 0-I (sydligst) | 2 2 |
Køge Landevej Batteri (A) | Voldlinie I-II | 4 |
Engstrup Batteri (A) | Voldlinie I-II | 4 |
Batteri A1 | Punkt 2 | 2 |
Hjælpeflankeringskanon | Punkt 2 | 1 |
Paradisbatteri (P) | Voldlinie II-III | 4 |
Batteri A2 | Punkt III | 2 |
Hjælpeflankeringskanon | Punkt III | 1 |
Batteri A3 | Punkt IV | 2 |
Hjælpeflankeringskanon | Punkt IV | 1 |
Poppelbatteri (P) | Voldlinie IV-V | 4 |
Batteri A4 | Punkt V | 2 |
Hjælpeflankeringskanon | Punkt V | 1 |
Stavnsbjerg Batteri | Voldlinie V-VI | 4 |
Batteri A5 | Punkt VI | 2 |
Hjælpeflankeringskanon | Punkt V | 1 |
De permanente batterier i Avedøre afsnit (P) var alle armeret med 12 cm. kanoner
Hjælpeflankeringskanonerne og armeringsbatterierne (A) var alle 9 cm.
Batterierne nord for Avedøreafsnittet havde primært 15 cm. skyts.