Forternes pansrede tårne

Forternes pansrede tårne, kaponiererne og skytset var beregnet til både fjernkamp og nærkamp.
De skulle kunne beskyde en fremrykkende fjende på større afstand, men også kunne  forsvare sig selv hvis de kom under angreb.
15 cm skytset var placeret i pansertårne eller panserlavetter. Disse kunne dreje 360 men ikke hæves eller sænkes. Forsvindingstårnene kunne ligeledes drejes 360 grader, men kunne også hæves og sænkes efter behov. Forsvindingstårnene var til det mindre skyts, 53 mm. kanon og mitrailleuse/rekylgevær.

Typer af artilleri i tårnkonstruktionerne

Det tunge artilleri landforternes pansertårne og panserlavetter var baseret på den almindelige standard i perioden, 15 cm kanonen.
Endvidere fandtes 120 mm. haubits , 75 mm. haubits og  53 mm kanoner.

Tårnkontruktionerne

Pansertårn

De tunge pansertårne var stort set alle lavet af det 19. århundredes største og bedste konstruktør af panserkonstruktioner: Grusonwerk Buckau-Magdeburg. Firmaet er etableret i 1855 og fusionerede med Krupp i 1893.

Det største af de pansrede tårne i forterne var pansertårnet med sine 2 stk. 15 cm kanoner. Det kunne dreje 360 grader, men kunne ikke sænkes.

Tegninger af pansertårnet

Fotos af pansertårn på Garderhøjfort

Panserlavet

Tegninger af panserlavet

Fotos af panserlavet og forsvindingstårne på Garderhøjfort

Mitrailleusetårne

Der var mindre forsvindingstårne til mitrailleuser eller senere rekylgeværer.
Adgang skete ad en spinkel metalstige

Fotos af Mitrailleusetårn på Garderhøjfortet

Observationstårne

Forternes pansrede tårne omfattede også observationstårnene.
Dette var ubevæbnede forsvindingstårne. I tårnet fandtes et lille træsæde til observatøren.
Adgang skete ad en spinkel metalstige

Tårnskyts