Elisaeus Janus Sommerfeldt (1842-1903) var officer i Ingeniørtropperne.
Oberstløjtnant Sommerfeldt
(Uddrag af nekrolog)
E.J. Sommerfeldt stammede fra Jylland, hvor han fødtes i Randers den 5te februar 1842. Som 17-aarig Yngling traadte han ind i det Kongelige Landcadetkorps, men dette ophævedes allerede to Aar efter, og han blev da 1ste November 1861 udnævnt til Sekond–løjtnant af Fodfolket, i hvilket han ansattes først ved 3die og senere ved 6te Btaillon.
I Foraaret 1863 indtraadte han paa den Kongelige militære Højskole for at søge uddannelse til de specielle Vaaben. Undervisningen ophørte her under krigen 1864, for at Lærere og Elever kunne afgaa til Tjeneste ved Hæren.Sommerfeldt kom til 11te Regiment og deltog i Fægtningen ved Vejle 8de Marts. Efter Krigens ophør fortsatte han sin uddannelse paa Højskolen, som han, efter at have bestaaet de forskellige Prøver med et særdeles godt resultat og efter ifølge Hærloven af 1867 at være bleven forfremmet til Premierløjtnant, forlod i Foraaret 1868 som Ingeniør-officer.
Sommerfeldts karriere
Sin praktiske tjeneste ved Ingeniørkorpset begyndte Sommerfeldt ved 1ste Ingeniørbataillon, hvor han særlig havde Lejlighed til at sætte sig ind i Telegrafkompagniets Virksomhed, hvad der foranledigede, at han i 1871 blev Medlem af en under Marineministeriet nedsat Kommission til Udarbejdelsen af Forslag til et for Flaade og Hær fælles Signalsystem.
Samme Aar forlod han imidlertid Troppetjenesten og overgik til Bygningstjenesten, hvor han ansattes ved 1ste Ingeniørdirektion, men her forblev han dog kun til 1873, idet han, som da var bleven forfremmet til Kaptejn, bestemtes til at tage Arv efter afdøde Kaptajn O.Larssen som Lærer i Civil–bygningskunst i Officers–skolens ældste Klasse. Denne Stilling beklædte han i 10 Aar, 1874-84, og han var samtidig Chef for Ingeniør–korpsets Reserve–kompagnier. Som Lærer forfattede han flere Lærebøger, hvoraf hans “Forelæsninger over Hus–bygningskunst” udkom i Trykken. Et af ham op–fundet Lønskriftsystem afløste i 1883 det tidligere anvendte, mindre paalidelige, system og benyttes endnu i Hæren.
Sommerfeldt og befæstningen
I Ti-aaret fra Midten af firserne til Midten af halvfemserne, i hvilket Sommerfeldt forfremmedes først til Oberstløjtnant (1885) og senere til Oberst (1890), falder hans hovedvirksomhed som Militæringeniør, idet det overdroges ham som Chef for den i den Anledning oprettede 4de Ingeniørdirektion at lede Udførelsen af de nye Landbefæstnings–anlæg ved Kjøbenhavn.
Det var en stor og vanskelig Opgave, der saaledes stilledes ham; thi dels medførte de politiske Forhold herhjemme en stykkevis Udførelse af Fæstningen, der ikke kunne andet end hemme Gennemførelsen af en helstøbt Plan, dels faldt Udførelsen i et Tidsrum, hvor de nyeste fremskridt paa Angrebsmidlernes Omraade vare i Færd med at bryde igennem i Udlandet. Hertil maatte der selvfølgelig tages hensyn til Anlæggenes Anordning og Indretning, hvad der ikke var saa lige en Sag, da det nye, som skulde anvendes, var uprøvet under Feltforhold, saa at Krigserfaring endnu ikke havde haft Lejlighed til at bringe Rede i de mange Ideer paa Befæstningsvæsenets Omraade, hvis Undfangelse de artilleristiske Fremskridt havde affødt.
Sommerfelft søger inspiration i udlandet
Man havde alene resultaterne fra Forsøgsskydepladserne at støtte sig til, men det maa siges, at Sommerfeldt løste den ham stillede Opgave med Omsigt og Fremsynethed. Hertil bidrog sikkert ikke lidet, at han opaa de Reiser i Udlandet, som hans Gerning medførte. Han stiftede nøje Bekendtskab med Cheferne for Ingeniørkorpserne i Belgien og Holland, generalerne Brialmont og Kromhout. De havde skabt henholdsvis Antwerpens Fæstningsværker og de nye Anlæg til Maasliniens Forstærkning. Kromhout forestod i flere år de igang–værende betydelige Arbejder til Amsterdams befæstning. Samarbejdet med disse to ansete Militær-ingeniører har haft en frugtbringende Indflydelse paa Sommerfeldt og har til en vis grad sat sit Stempel paa de Forslag til de enkelte Anlægs Udførelse, som han indsendte til højere godkendelse. Disse blev i alt væsentlig grad senere blevet fulgt ved arbejdernes gennemførelse.
Sommerfeldt efter befæstningens opførelse
Sommerfeldt vedblev af være Chef for 4de Ingeniørdirektion, som efter hovedarbejdernes afslutning i 1891 sammendroges med den bestaaende 2den Ingeniør-direktion, indtil 1896, i hvilket Aar han overtog Kommandoen over Ingeniørregimentet, som han dog atter fratraadte i 1900, da han paany forsattes til Bygningstjenesten som Chef for 1ste Ingeniør–direktion, hvilken Stilling han beklædte ved sin Død.
For sin Virksomhed ved Befæstningsanlæggene belønnedes Sommerfeldt, der tidligere var udnævnt til Ridder og Dannebrogsmand, i 1893 med Kommandørkorset ad 2den Grad af Dannebrogsordenen. Han var tillige Indehaver af flere høje udenlandske Ordener.”
Mindeord om Sommerfeldt
*) Som en synligt bevis paa den Agtelse, som den nu 82-aarige General Brialmont har næret for Oberst Sommerfeldt og hans Gerning, skal meddeles Indholdet af et Brev, som Generalen den 5te Maj i Aar har skrevet til Oberstens Søn. Det lyder saaledes:
“Efter at have overstaaet en Sygdom, under hvilken man havde forbudt mig at læse og skrive, har jeg modtaget det brev, ved hvillket De underretter mig om, at Deres Fader er afgaaet ved Døden i Algier. Denne Meddelelse har bedrøvet mig dybt; thi de Forbindelser, jeg har haft med den dygtige Ingeniør, hvis Tab De nu begræder, havde fyldt mig med den højeste Agtelse for hans Karakter og hans Evner.
Hans Død er et føleligt Tab for det danske Ingeniørkorps, som han har ydet store tjenester ved at bringe til Anvendelse ved Kjøbenhavns Forsvar de seneste Fremskridt saavel med hensyn til Indretningen som til Bestykningen af Fæstninger. Modtag o.s.v.”
Oberstløjtnant Frobenius
I skyggen af Sommerfeldt fremragende arbejde finder vi Oberstløjtnant i den Kejserlige Tyske Hær H. Frobenius.
Det var meget pinligt, da man i 1894 kunne læse stort set alle detaljer om Københavns Nye Befæstning i ‘Jahrbuch für die Deutsche Armee und Marine’. Frobenius havde gået rundt under byggeperioden og i årene efter, tegnet anlægget og talt med alt og alle der vidste noget. Om denne viden sammen med knappe ressourcer afholdt Tyskerne fra et angreb under 1.verdenskrig må stå hen i det uvisse. Men at de på Nordfronten havde truffet visse forberedelser til belejring af København er kendt.
Det skal Sommerfeldt nu ikke hvile uroligt over. Under konstruktionen af Amsterdams forsvarslinie blev hans kollega og samarbejdspartner General Kromhout udsat for besøg af en tysk “kunstner” i 1897, der havde en bemærkelsesværdig interesse for Amsterdams opland. Det var reserveofficeren Dr. Richard Cleve der med kikkert, pen, papir og skitser kunne sende en efterretningsrapport hjem.