Sydamagerstillingen

Sydamagerstillingen påbegyndtes i 1915. Det var en yderligere fremrykket stilling på Amager, .
Denne skulle erstatte Tømmerupstillingen som hovedkamplinie hvorefter denne skulle være den fremtidige sikkerhedslinie. Christianshavns Vold udgik nu helt af den militære planlægning. Stillingen var inddelt i to artilleriafsnit der igen hver var opdelt i to distrikter.

Størstedelen blev som camouflage bygget ind i det gamle havdige mellem strand og landbrugsområde på strækningen fra nord for Kongelunden til lige syd for Dragør. Stillingen var opbygget i jord og tømmer og bestod af en 6 meter bred pigtrådsspærring, pigtrådshegn, batterier og fodfolksskanser i forreste linie og af fjernkampbatterier, kommandostationer og reserve-standpladser trukket noget tilbage. Den var hovedsagelig armeret med mobilt artilleri i jordstillinger. Enkelte af batterierne i forreste linie var forsynet med skibs-skyts eller moderne kystskyts, der var fastmonteret på betonbriske. Ved hvert batteri var opført et dækningsrum til 16 mand samt køkkenfaciliteter.

Ved enkelte batterier var der opført rum til Pentamotorer til drift af lysmateriellet. Herudover fandtes telefonforbindelse til afsnitskommando-stationen.

Stillingens opgave

Stillingens opgave var dels at forhindre landgang på øens sydvestlige del og dels at forhindre en fjendtlig landsætning og etablering af artilleribatterier til beskydning af byen.
Baggrunden var en omfattende tysk mineudlægning i 1915/1916 i Køge Bugt. Omfanget var så stort at den danske flådes operationsfrihed i området blev alvorligt hæmmet. Overkommandoen kom til den slutning, at tyskerne på grund af mine-spærringerne stort set uforstyrret ville være i stand til at landsætte betydelige styrker på Amager og på kysterne syd herfor. På dette tidspunkt var Sydamagerstillingen  allerede under etablering, og styrke blev fordoblet fra en til to bataljoner.

Indretning

Infanteriet var anbragt i skanser, hver bestående af overdækket siddeplads til 64 mand, køkken og sanitetsrum samt telefon til afsnitskommandostationen.
For enden af flankerne fandtes en hule til 2 rekylgeværer i affutage samt underbringelse for 4 mand. Opgaven for disse var flankerende beskydning af pigtrådsspærringen.

I huler, med soveplads til 2 mand,  fandtes der endvidere 1 40 cm. acetylen-projektør samt lyspistoler med tilhørende raketter.
På hver side af en skanse var lagt en skyttegrav med overdækket siddeplads til 64 mand. Hver skanse med tilhørende to skyttegrave udgjorde et skanseafsnit. Skyttegravene havde navne eller numre og herefter et h eller v i forhold til om den lå til højre eller venstre for skansen.

Linierne

Stillingen var, som Tømmerupstillinge inddelt i en nær- og en fjernkamplinie. inddelt i både en nærkamplinie og en fjernkamplinie.

Nærkamplinien bestod af 9 batterier.

– Østre Krudttaarns Batteri
– Vagthusbatteri
– Vestre Krudttårns Batteri
– Engbatteri
– Længstehøj Batteri
– Aflandshage Batteri
– Søndre Skovbatteri
– Nordre Skovbatteri
– Nøragersminde Batteri

Fjernkamplinien bestod af 2 batterier:

Sydamagerstillingen var, som Tømmerupstillingen, omgivet af store feltbefæstningsarbejder med et foranliggende 6 meter bredt pigtrådsbælte.
Efter etableringen af Sydamagerstillingen som ny hovedkamplinie i 1916 mistede Tømmerupstillingen sin primære betydning og den blev nu sikkerhedslinje for denne.

Soldaterhjem

I forbindelse med Skovbatterierne etableredes et KFUM soldaterhjem betalt af Holbæk Amt. I de 5 lejre etableredes også soldaterhjem, betalt af private midler fra Randers-egnen.

Stillingen blev sammen med Tømmerupstilingen sløjfet i 1919.

Bestykning på Vagthus og Længstehøj Batterier jvf. Kaptajn Sv. Bernhard Nielsens håndskrevne notater 1915-18. Begge batterier benævnes her som armeringsbatterier.

Vagthus batteri:

Længstehøj batteri:

Kanoner og projektør fra begge armeringsbatterier skulle være opbevaret på Hærens Tøjhus og kikkerter og ammunition blev opbevaret på Kastrup Fort.