Særlige anlæg på Vestvolden

Der var forskellige andre særlige anlæg på Vestvolden. Nogle anlagt ved bygningen af enceinten og andre op mod 1913-1914.

Spor 1920

Bag volden lå voldgaden. Den løbet i hele anlæggets længde og sikrer mulighed for transport og trafik langs volden. På den østlige side af voldgaden er der en bred rabat. Her løb sporene til batteritoget. Ved brøndby lå stationsbygninger (militærstationen) i forbindelse med voldbanens forbindelse med hovedsporet København-Roskilde. I Rødovre havde toget remise ved Ejbylejren.
Voldgravens vand blev holdt på en bestemt vandstand ved hjælp af underløbet til Kagsmosen. Denne kunne lukkes med et stemmeværk. Kanalen var standard mindst 16 meter bred og 2,5 meter dyb. I midten fandtes kunetten, der i 4 meters bredde øgede vanddybden til 3,5 meter. Ved hjælp at nogle batardeauer (dæmninger) med overløb blev vandstanden holdt konstant i voldgraven. Vandet blev ledt ud i Køge Bugt ved hjælp af et underløb.

Bro og vagtrum

Militærbroer

Nogle få steder var, udover de broer der sørgede for den almindelige daglige trafik, anlagt nogle militærbroer (krigskommunikationer) der skulle sikre mulighed for dels at at komme til modsat side i almindelighed, men også for at kunne overføre en udfaldsstyrke fra våbenpladsen foran kaponieren. På modsat side lå et vagtrum der skulle sikre bevogtningen af broen når stormgitteret var låst op.

Stormgitter på batardeau

Stormgitre

På både batardeauer og militærbroer var opsat næsten kunstfærdige stormgitre, der skulle hindre fremtrængen over disse.

Våbenpladser

våbenplads foran kaponiere

For at muliggøre opmarchen af en udfaldsstyrke, var der i forbindelse med broen en større åben plads, våbenpladsen, hvor en udfaldsstyrke kunne samles inden broen blev passeret.
Der var i forterrænet anlagt en del løbegrave i forbindelse med den dækkede vej, en sti der løb langs kanalen på fjendesiden. Den lå bag volden således at man kunne bevæge sig på den uset og i forholdsvis sikkerhed mod skydning.

På både batardeauerne og på militærbroer var opsat næsten kunstfærdige stormgitre, der skulle hindre fremtrængen over disse.

Strøm og projektører

Dynamorum

Dynamorum

Da udviklingen muliggjorde produktion af el på mindre anlæg var der mulighed for fra dynamorum indbygget i volden at forsyne både kaponierer og afsnitskommandorum med strøm. Dynamoen blev drevet af en Tuxham råoliemotor der efter sigende larmede meget.
Ved siden af dynamorummet fandtes et lille brændstofdepot.

Penta motor

Generatorrum punkt 0

Senere byggedes etableredes generatorrum i hver enkelt kaponiere samt i andre bygninger, Bl.a. i fredskrudsmagasinerne fra 1904. I kaponiererne etableredes generatoren i befalingsmandens kvarter. I punkt 0 hvor der ikke var en kaponiere i nærheden byggedes et specielt generatorrum. Generatorerne blev drevet af Tuxham råoliemotorer.

Projektørskinne

Frembringelse af strøm gjorde det muligt at opsætte projektører på kaponiererne.
De blev så bygget ind i kaponierens retirade, og kunne på en skinne køres ud og ind. Projektøråbningen kunne lukkes med stålskodder.

3 sanitetsbunkere

Sanitetsrum

Op mod 1. verdenskrig byggedes nogle sanitetsrum i volden Disse ligger meget karakteristisk tre og tre, og kunne hver underbringe 4 mand på bårer inden transport til forbindeplads.

Poterner

Poterne

To steder er volden gennemskåret af tunneler, de såkaldte poterner. En af dem er meget stor og lukkes med store egetræsporte, medens den anden er så lille at man ikke kan stå oprejst i den.
De skulle sikre passage til den dobbelte kaponiere, der lå i voldgraven ud for dem.

Voldposteringer

Svellerum og voldposteringer

Foran på volden, lige under voldkronen, ligger gravposteringerne. Det var højtliggende overdækkede skyttegrave. Man kom uset ud til dem via postgangen, der var en nedgravet gang på tværs af voldkronen. Der kan stadig ses spor af dem.

Rest af svellerum

Ved verdenskrigens udbrud blev der anlagt de såkaldte svellerum. Det var udgravninger i volden vinkelret på voldgaden og overdækket med gamle jernbanesveller.
De skulle tjene som dækningsrum for op til 16 mand.

Vandregulering

Vandregulerings station

I forbindelse med de store oversvømmelser der kunne iværksættes fra Utterslev Mose og til Kagsmosen etableredes en reguleringsstation med henblik at sikre København fortsat drikkevand hvis oversvømmelsen iværksattes. Denne station lå bag Husum afsnit. En sjov detalje blandt de særlige anlæg på Vestvolden,

Regulering af voldgraven

Der skulle holdes en konstant vandstand i voldgraven.
Dette skete med en regulering af tilløbet fra den nordlige ende mod Kagsmosen, et antal dæmninger (batardeau’er) med overløb samt et underløb til Køge Bugt ved punkt 0.

Kikkertstationer

Kikkerstation

Med regelmæssige mellemrum var der på volden etableret kikkertstationer. Dette var permanenter observationsstader hvorfra man med kikkert kunne observere forterrænet.
På bordet midt i standpladsen fandtes kunstfærdigt udførte panoramaer med udmålte afstande til terrængenstande som gårde, møller og veje.

Afsnitskommandorum

Afsnitskommandorum

Der fandtes 3 afsnitskommandoer, et i Avedøre afsnit, et i8 Glostrup afsnit og et i Husum afsnit.
Rummene ligger i tilknytning til et generatorrum i et fredskrudtmagasin.
Afsnittene var underlagt en voldkommando der befandt sig på Damhuskroen.

Man kan ane de tilmurede vinduer. i overkanden har båret et lille halvtag.

Officersbolig, Frederiksundsvej

Tjenesteboliger

I Rødovre og ved Frederiksundsvej byggedes boliger for henholdsvis opsynsmændene og den tilsynsførende officer. De bebos stadig, dog af private beboere.

De særlige anlæg på Vestvolden havde mange forskellige funktioner.