Tunestillingens artilleri

I december 1915 er rekognosceringen og planen for Tunestillingens artilleri klar.

75 mm batteri

Der skulle laves faste batterier til støtte for forsvaret, men artilleriet skulle primært løse opgaverne med mobilt feltskyts. Forsvaret ville have de indsatte divisioners felt- artilleri, de mobile tungere pjecer fra Fæstningsartilleri-reserven, hvorunder den nyoprettede haubitsgruppe også hørte. Haubitsgruppen rådede over en del ældre 12 cm haubitser.
Planen kom også til at omfatte artilleri til den sydligste del af Roskilde Fjord stillingen.

Lederen af rekognosceringen, kaptajn V.A. Wilkenschildt, havde i forbindelse med sin opgave efterlyst et direktiv for, hvorledes Tunestillingen skulle opfattes. Det kom 11. januar 1916. Tunestillingen skulle hindre fjendtlig fremtrængen fra syd til bombardements-afstand af København. “Der skal derfor i Tunestillingen føres en alvorlig kamp, der vil kunne få en afgørende kamps karakter.”

Samtidig vidste man, at Tunestillingen kunne sættes ud af spillet med en vellykket landgang i Nordsjælland, i hvilket tilfælde skyts skulle føres tilbage fra stillingen til fæstningen. Og samtidig måtte man også bevare så meget skyts tilbage på fæstningen at den kunne forsvares. Og således fik hverken Tunestillingen eller Fæstningen en rimelig artilleristyrke.

På grundlag af direktivet udarbejdedes at forslag, hvor der til Tunestillingen og Roskilde Fjord stillingen i alt skulle hente 104 pjecer fra fæstningen og tøjhusets magasiner.
Herudover skulle der opsættes 29 nye projektører.

Schouboe, der forelagde planen i generalstaben, konstaterede at kampen i Tunestillingen hovedsagelig skulle føres med felt-artilleri, og mente at der krævedes 124 pjecer, heraf de 76 fra de tre divisioners feltbatterier. I marts besluttede overkommandoen, at der blev tildelt stillingens faste batterier 95 pjecer fra Fæstningen og Tøjhuset.

Artilleriet blev nu opstillet – ikke i majestætiske forter eller støbte stillinger, men skjult i terrænet og bag skråninger og bakker.

Tunestillingens artilleri,  batterierne fra nord til Syd:

Kystbatterierne ved Mosede:

         Nordre Strandbatteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)
             Søndre Strandbatteri (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)
             Mosede batteri  (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)

I 1917 lykkes det under en en styrke kommende nordfra (forudsat landsat syd for Mosede) at løbe de fire kystbatterier over ende og kastehåndgranater ind i Mosede Forts kaponierer. Herefter blev der sat yderligere pigtråd op for at sikre yderligere mod landgang og  Hundige batteri anlægges  (2 stk. 75 mm. hurtigskydende stålkanon)

Bemanding

I  oktober 1916 havde Arméartillerikommandoen udregnet det nødvendige antal soldater i Tune- og flankestillingen. I Tunestillingen  64 officerer, 207 underofficerer og 3189 menige, og i flankestilingen 27 officerer, 43 underofficerer og 822 menige. Knap 4.500 mand til de faste  artilleristillinger.

På dette tidspunkt har Forsvarsminister Munch stoppet alle udbygninger af fæstningsværker, muligt under efterretningsrapporter om at Tyskland byggede på en større stilling i Sønderjylland rettet mod Danmark. (Sikringsstilling Nord, der var et forsvarsanlæg mod angreb fra dansk område. Stillingen blev kun halvt udbygget og aldrig bemandet)

Tunestillingen blev færdig.

I begyndelsen af 1917 var Tunestillingen en militær realitet. Den kunne måles, vejes og sammenlignes. Bl.a. sammenlignede man den med fæstningen, og konstaterede at Tunestillingens artilleri havde 3 gange så meget feltartilleri, men kun halvt så meget svært artilleri pr. kilometer. Et faktum generalmajor Holm allerede havde påpeget i 1916 hvor han foreslog indkøb af 96 stk. svært skyts.